Folket er gået fra grundled til genstandsled

Politikere anvender ofte ordet ”vi” om folket, men det opleves efterhånden som om, at folket ikke længere giver mening at forstå som grundled. Folket er blevet til genstandsled i regeringens optik. En genstand der skal anvendes til at optimere samfundet.

Denne tankegang fra politiskside om, at mennesker er en genstand, der skal anvendes, som et råmateriale i en produktion kommer til udtryk, i den måde hvorpå man forholder sig til uddannelse og især folkeskolen. Det er forfejlet, at tro man kan anvende en tankegang fra industritiden på folkeskolen, hvor man justerer på nogle håndtag og tandhjul, så maskinen bare kører hurtigere, billigere og bedre. Vi er nød til at gentænke hele skolekonceptet i stedet for at reformere.

Ordet reform betyder at justere en eksisterende model eller struktur til noget mere optimalt. Problemet er dog, at enhver model har sine begrænsninger. Det giver derfor mening at stille spørgsmål ved, om det ikke er på tide at tænke tanken ”Hvordan ville skolen se ud, hvis vi skulle genopfinde den i dag?”. Vi har igennem de seneste år forsket mere end nogensinde i læring og uddannelse. Både lærere og skoleledere bryder hver dag deres hjerner med, hvordan de skal få denne nye forskning implementeret i undervisningen og skolen generelt. Er det ikke nærliggende at sige stop!? Kigge på hele skolekonceptet som den ”fabrik” den har udviklet sig til, og spørge os selv. Hvis vi nu forholder os til alt den nye forskning og vores erfaringer, ville vi så stadig placere børn i klasser efter deres produktionsdato? Mener vi, at de absolut bedste forudsætninger for eleverne er at skifte arbejdsmetode, indhold, lokale, regler, forventninger og leder hvert 45 minut?

Hvorfor lever vi og regeringen ikke op til det politiske ønske om, at vi alle skal være innovative og så gentænke hele skolekonceptet, så den står mål med den nyeste forskning, og den virkelighed vi og eleverne lever i?

Vi kan ikke tænke elever som en genstand, der skal forarbejdes og samles til et færdigt produkt. Det giver derfor ikke mening at standardisere, teste og reformere på en måde, der kun vil have en optimerende effekt på en industrivirksomhed med samlebåndsproduktion. Vi bør tænke om elever, som de levende og meget forskellige børn de er med drømme, energi og fantasi. Vi har derfor brug for en undervisningsminister, der ved, at lederskab på uddannelsesområdet ikke handler om at lede og kommandere. Det handler om at skabe et miljø og en ramme, hvor de med forstand, praksiserfaring og uddannelse i læring kan indrette skolen og undervisningen. På den måde sikrer vi den enkelte elev den optimale læring og bedste uddannelse.