Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Folkeskolens leder: Et fromt og umuligt ønske

Der er allerede gået valgkamp i folkeskolen. Herfra skal lyde en opfordring om at træde varsomt.

Hanne Birgitte Jørgensen
3 kommentarer
19. august 2022, kl. 10:00
3 kommentarer

Nu, da valgkampen åbenbart er i fuld gang, lyder samme sang fra alle i og omkring folkeskolen: Lad den ikke blive rullet ind som ammunition på kamppladsen op til valget. Lad ikke partierne profilere sig med ønsker i øst og vest på bekostning af en fælles langsigtet strategi for folkeskolen. Træd varsomt, lyder budskabet.

Men det er spildte fromme ønsker. Folkeskolen er så fristende. Rigtig mange vælgere er eller har været en del af skolen – og der er stærke følelser på spil. Meget få ud over de fagprofessionelle ved reelt ret meget om, hvad der i virkeligheden foregår. Så der er også rigelig plads til stråmænd og myter.

Hvad betyder det for skolen? Selve reformen er efterhånden så gennemhullet og tæret, at det er svært at få øje på karosseriet. Heldigvis. Men folkeskolereformen er jo ikke afskaffet.

I øjeblikket sker forhandlingerne efter mange år med konflikter i et partnerskab mellem alle forligspartier og kommuner, skoleledere, elever, forældre og lærere. Politikerne har erkendt, at det ikke giver mening at udvikle skolen uden dem, der skal bære forandringerne.

Men holder det i en valgkamp? Og hvad med bagefter?

Forleden kom for eksempel SF's udmelding om, at partiet opsiger folkeskoleforliget, så man kan stå frit efter et valg. Man ønsker at give folkeskolerne mere frihed, lød begrundelsen.

Nu er det meget svært at finde et parti i øjeblikket, som ikke vil give skolerne frihed. Frihed er det nye sort. Lur mig dog, om der ikke vil vise sig afgørende forskelle, når partierne skal blive enige om de konkrete rammer for al den frihed!

Men foreløbig går alle altså ind for den, så SF løber en åben dør ind. Til stor irritation for andre partier, som pænt holder sig til samarbejdet.

Den gode nyhed er dog, at når støvet har lagt sig, og valget er overstået, lever forståelsen af, hvordan man laver god skoleudvikling, forhåbentlig videre i forligskredsen og blandt parterne. Et fromt ønske kunne så være, at det gode samarbejde snart leverer nogle resultater ude i klasseværelserne.

3 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Folkeskolens leder: Et fromt og umuligt ønske

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS