Folkeskolens formål er vores ansvar

”Kompetencer er komponenter i elevernes demokratiske dannelse” Sådan blev det formuleret af fagenes læringskonsulent, da Falihos d.30/4 holdt årskonference på Nationalmuseet. Efterfølgende konstaterede forfatter og debattør Knud Romer, som man har kunnet læse her på Folkeskolen.dk, at ”kompetencer er meningsløse uden dannelse”. Det der ikke blev skrevet her på netværket var, at Knud Romer samtidig understregede, at dannelse kræver helt elementære kompetencer. Hans pointe var, at før man kan siges at have forudsætninger for at deltage i den udformning demokratiet har i Danmark, så må man for eksempel kunne deltage i en valghandling. For at kunne deltage i en valghandling, må man kunne identificere de politiske partier. Man må også kunne sortere kritisk i de informationer man får i en valgkampagne, før man danner sin egen holdning og afgiver sin stemme. Konklusionen på Romers halvanden time lange underholdende og inspirerende enetale kunne derfor ligesåvel have været - ”dannelse er meningsløst unden kompetencer” og så er vi måske tilbage ved start? Pointen for mig er, at opdelingen ikke er meningsfuld. Hvis vi mener, at dannelsen er under pres, bliver vores argumentation hurtigt en forfaldstanke, hvor vi mener at noget mangler, men uden helt at kunne sætte fingeren på, hvad det er. Fokuserer vi derimod entydigt på kompetencerne, glemmer vi hurtigt, hvad formålet med at opbygge kompetencerne er. Og netop formålet, har man fra Ministeriets side indtil nu, haft meget lidt fokus på i formidlingen af de forenklede fælles mål. Måske er der tale om en overimplementering af det nye, fordi formålet netop er det samme som det altid har været? Måske har den overimplementering betydet, at koblingen til det eksisterende har været for utydelig? Måske er vi i denne sammenhæng bare overladt til os selv i forhold til at skabe den nødvendige kobling!? Men Knud Romers eksempel er for mig, et eksempel på, at koblingen er nødvendig og at kompetencerne netop skal gøres til komponenter i elevernes demokratiske dannelse – for dannelse må ikke bare blive det der står tilbage, når man har glemt, hvad man har lært. Dannelse må også være at kunne bruge det man ved til at skabe sig holdninger og værdier, som kan sætte spor i den verden man lever i.