Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Folkeskolen - og hvad så - den s..... vi da på

Jørgen Hemmingsen
Start debatten
15. marts 2013, kl. 13:20

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Folkeskolen - og i særdeleshed folkeskolelærerne har længe været den institution og den gruppe i befolkningen alle har kunnet skyde på - uden omkostninger - og uden at have indgående kendskab til, hvad der foregår. Det gælder også politikerne, som tilsyneladende ikke "gider" at sætte sig ind i, hvad det egentlig er, lærerne bruger deres tid på. Vi kan / skal da bare arbejde mere - for vi har jo alt for meget tid til forberedelse osv. Alle kan deltage i debatten og skyde med skarpt på folkeskolelærerne, uden at have sat sig ind i lærernes arbejde mv. Uanset hvem man som lærer taler med, får man altid at vide, at man aldrig laver noget - og altid holder ferie. Et stempel som har vist sig utroligt vanskeligt at vaske af. Som lærer opgiver man at fortælle, hvad ens arbejde består i, for når flosklen er fortalt, og man vil begynde at forklare, hvad ens arbejde består i, er folk på vej væk. Måske ganske forståeligt, for hvis man som lærer skal forklare, hvad ens hverdag består af - ja, så vil det tage en rum tid - og tilhørerne vil alligevel ikke ændre synspunkt - fordi mange har den opfattelse, at lærerne ikke bestiller noget. Formentlig sidder / ligger vi og snorkbobler rundt omkring på skolen, medens ungerne har det hyggeligt og passer sig selv.

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Lærerne holder altid ferie. Jo - vi har samme feriebetingelser som alle andre lønmodtagere. Det er ganske uforståeligt, at rigtig mange politikere ikke forstår det. Oven i købet har vi tvunget ferieperiode og må betale dyrt, hvis vi vil ud at rejse, for det ligger altid i højsæsonen. Vi kan ikke - endnu - holde ferie i perioder, hvor det er billigt at rejse. Det kan en stor del af befolkningen heldigvis, for de kan tage deres børn med ud at rejse - de tager bare deres børn ud af skolen.

Lærerne har altid fri. Jo - men naboerne ser jo heller ikke, når jeg kommer fra aftensmøder - for der er de gået i seng. Vi arbejder lige så meget som andre lønmodtagere - nemlig 37 timer om ugen. Tiden kan lærerne - i et vist omfang - selv planlægge til opgaver som: skole- hjem samarbejde, rette opgaver, møder med samarbejdspartnere, teamsamarbejder, fagudvalgsmøder, teammøder, storteammøder, elevevalueringer, planlægning af undervisning, faglig opdateringer, deltagelse i kursus, udvikling af Folkeskolen, forberedelse af sociale arrangementer for eleverne, planlægning af ture i nærområder, planlægning af hytteture og lejrskoler, udredning af indberetninger, indberetning af elevfravær og indberetning af karakterer, tilsyn med faglige samlinger - ja - jeg har ikke det hele med. Så - tiden går forholdsvis hurtigt og de 37 timer om ugen er vist opbrugt, når der også skal være plads til undervisning som udgør omkring 25 timer inklusiv tilsyn med elever mv. Undervisningstimetallet er dog afhængigt af, hvilke funktion man som lærer har ved skolen. Når vi så også skal tillægge konfliktløsning mellem elever i den pause som vi egentlig har krav på, tror jeg, at lærernes arbejdsgiver får meget mere for pengene end de aner.

Nu skal vi have en ny folkeskolereform - måske. En folkeskolereform man satser på lærerne selv vil betale i form af "en normalisering af lærernes arbejdstid". Det er lige frækt nok. Det svarer til, at man fodrer hunden med dens egen hale. Det er frækt tænkt. Regeringen har - i samarbejde med KL været dygtig til at få blandet hele molivitten sammen i skolereform, arbejdstidsforhandlinger og lokale arbejdstidsforhandlinger, og har derved håbet på, at forvirringen ville blive så stor, at deres politik kunne glide ned. Men hvad med kvaliteten i skolen: "Den vil KL og regeringen da s.... på". Regeringen har forlods giver KL lov til at tryne lærerne og foretage de afskedigelser der skal til for at implementere den nye skolereform. Landets undervisningsminister har afsat 4 milliarder kroner til skolereformen. Spørgsmålet er nu bare: "Hvad vil det koste den enkelte kommune at gennemføre reformen?" Hvilken kvalitet vil Folkeskolen få fremover? Det vil de da s.... på. Der er penge at hente her og nu - og det er det, det hele handler om.

Jeg mangler at høre fra brugerne af Folkeskolen - nemlig forældrene. Hvad mener de? Er den nuværende Folkeskole så ringe, som den beskrives gennem diverse medier? Hvem er det nu lige, der har interesse i, at gøre Folkeskolen ringere end den er? Hvad skal det til for? Er det kun økonomi og politiske fingeraftryk der skal tale?

Lærerne vil gerne være med til at gøre en god skole endnu bedre. Men vil landets undervisningsminister lytte til dem der ved noget om at gøre en god skole endnu bedre? Lytter KL - eller vil de s.... på det? Planen er jo lagt. KL har gennem lang tid undergravet lærernes arbejde bevidst - støttet at landets regering, for der skal spares, selv om der bliver sagt noget andet.

Lærerne er de udskældte / de udstødte af samfundet set med KL´s og regeringens øjne - for de gør ikke deres arbejde godt nok. De holder bare ferie - tager tidligt hjem fra arbejdet. De arbejder ikke nok. De skal arbejde bedre og mere. Måske skal lærerne til at arbejde fra kl.: 08.00 - 16.00. Er det så lige pludselig forældrene der skal tage fri fra arbejde for at komme til skole- hjem samtaler? Eller skal lærerne til at arbejde på overtid?

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Folkeskolen - og hvad så - den s..... vi da på

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS