Folkeskolen og EU- Kommissionen

Folkeskolen har haft tre indstik med fra EU-Kommissionen inden for de sidste par måneder. Dette fik undertegnede til at stille nogle me­get simple spørgsmål til redaktionen.

Mit første spørgsmål var: Hvor mange penge har EU-Kommissionen betalt for at få lov til at sende sådanne indstik?

Svaret var 150.000 kroner for alle tre indstik. Desuden skulle EU-Kommissionens informationskontor i Danmark betale den ekstra porto.

Andet spørgsmål gik på det lidt mere politiske i denne sag: Er det alle politiske partier og organisationer, som kan få lov til at sende sådanne indstik med? Kunne regeringen få lov til det samme? Kunne et politisk parti få lov?

Hverken regering eller partier kunne få denne tilladelse. Grunden til, EU-Kommissionen kunne få lov, var, at EU-Kommissionen ikke er et politisk organ.

Sidste spørgsmål: Undersøger man, hvilket budskab der står i et givet indstik, inden man sender det med?

Nej, dette gjorde man ikke, da man anså indstikkene som annoncer, og de derved kom i på markedsvilkår.

Jeg må indrømme, at jeg finder argumenterne for, hvorfor EU-Kommissionen må annoncere i Folkeskolen, tankevækkende. At man som redaktion kan påstå, at EU-Kommissionen ikke er et politisk organ, når det er det eneste organ i EU, der kan stille lov­forslag, er en fejlslutning. Man har med andre ord tilladt politisk propaganda i et fagblad, der skulle være politisk uafhængigt. EU-Kommissionens såkaldte information er jo ganske ensidig, hvor er al kritikken af EU, i indstikkene. Er det, hvad man forventer, danske lærere skal have fra deres fagblad? Totalt uden nuancer.

Jeg finder det meget betænkeligt, at man har så lidt redaktionel forståelse for, hvad det vil sige at være politisk uafhængig.

Ydermere har vi i adskillige artikler i Folkeskolen læst, at EU-Kommissionen har planer om sammenligning og begyndende ensretning af grundskolerne i EU. En udvikling, som er frygtelig, og som fuldstændig kan smadre lærernes metodefrihed samt lokalsamfundets indflydelse på den lokale skole. Med andre ord bliver det lokale selvstyre på den enkelte skole afmonteret, og elever, lærere, forældre og lokale politikere mister indflydelse på deres skole og arbejdsplads. En udvikling, som ingen vinder ved.

Grundlæggende må DLF tage stilling og klart udmelde, om folkeskolens fremtid skal afgøres af embedsmænd i Bruxelles, der aldrig har gået i, været i eller set en dansk folkeskole. Eller det er elever, lærere og forældre, som skal bestemme udviklingen. Jeg ved godt, hvad jeg foretrækker.

Slutteligt er argumentet, at annoncering i Folkeskolen foregår på markedsvilkår, ganske gruopvækkende, da vi som medlemmer nu kan opleve, at alt fra pornofilm til cigaretter åbenbart kan blive annonceret i vores fagblad.

Svar

Folkeskolen siger ganske rigtigt nej til politiske partiers og organisationers annoncer om for eksempel at stemme ja eller nej til EU. Men et ministerium eller et parti og for den sags skyld JuniBevægelsen vil kunne købe annoncering for en bog eller et møde, hvis annonceteksten ikke er politisk propaganderende.

Vores annoncekodeks slår også fast, at der ikke kan annonceres for spiritus og tobak, og annoncerne må ikke være sexistiske.

Folkeskolen har vandtætte skotter mellem redaktion og annonceafdeling, og man kan ikke læse noget i annoncerne om, hvad redaktionen måtte mene. Det kan man kun se i bladets ledere.

Læs også referatet fra hovedstyrelsen side 16.

Kay Astrup Christensen, konstitueret chefredaktør