Folkeskolen og den usynlige læring

80% af det, der sker i en undervisningslektion, er hverken synligt for læreren eller for den lærende! Således skriver John Hattie og Klaus Zierer i 10 Mindframes for Visible Learning (Routledge 2018), fremgik det af et indlæg, som Steen Nepper Larsen havde på den nys afholdte DPU-konference om Synlig læring.

Sådan en oplysning fremkalder billeder bag øjenlågene. Her sidder vi i de konturfaste skygger af en folkeskolereforms overgang fra undervisnings- til læringsmål, og stirrer på det synlige. Her kan vi se resultater. Her kan vi måle, om alle eleverne bliver så dygtige som muligt. Og her kan vi finde frem til, hvad der virker. Jens Rasmussen, Lars Qvortrup, Niels Egelund, Bodil Nielsen, Jeppe Bundsgaard og co har fat i den lange ende - tilsyneladende. Her er koncept, statistik, evidens, målbarhed og mål for, hvad vi skal se.

Men hvad med det meste, som vi ikke kan se???? Det er dette udefinerbare, som i gode øjeblikke kan styrke et fællesskab (demokrati), kan få den enkelte til at sætte sig ud over sig selv (dannelse) og kan poppe op som skjult viden (erfaring). Det er disse fænomener, som den gode lærer og den lærevillige elev fornemmer, når undervisningen lykkes. Det er alt det under overfladen, som har givet den danske skole en fortløbende, erfaringsbaseret udvikling fra 1814 og frem til reformen med læringsmål, hvor vi er tilbage ved start: skole for erhvervslivet gennem kontrol.

Skolen har været udsat for et indgreb, der fremkalder billedet af et stort skib, der styrer imod det smukke syn af isfjeldet, men uden øje for, at det blindfjeld, der kan være farligt, hvis man ikke har blik for det, findes.

Indgrebet minder om en tidligere socialdemokratisk isfjeldsnegligering, hvor grønlandsminister Johannes Kjærbøl negligerede kaptajnernes erfaringer og gennemtrumfede vintersejlads på Grønland. Det førte til Hans Hedtofts forlis, hvor 95 mennesker forsvandt.

Nu er menneskeliv altid vigtigere end institutionsformåen, men alligevel er det påfaldende at Antorini med god hjælp fra Corydon, kunne få gennemført en reform, som negligerede erfaring, og som byggede på statistik (Hattie), systemtænkning (Rasmussen), synlig læring (Qvortrup, Egelund) og instrumentalisme (Bundsgaard m. fl.). Antorini og co satte folkeskolen på vintersejladsens kurs.

Og så fik de tilmed skaffet økonomi til projektet, da pigen fra aalborgblokkene (Frederiksen) satte trump på med sin underskrift på lovindgrebet, L409.

Men nu, da de fem mørke år i Mette Frederiksens konturfaste slagskygger formodentlig er ovre, bliver der måske igen luft til at rette blikket imod hele isbjerget, så vi kan få lappet de værste huller i skroget og undgå, at det Folkeskolen, forliser.