Folkeskolen i Svendborg kommune

Dette indlæg til skolekonflikten adskiller sig fra andre bidrag, fordi det ikke kun henvender sig til KL, politikkerne eller vore egne kollegaer i faget, men fordi det henvender sig til folket i Danmark.

Indlæggets formål er at oplyse om vores arbejde som lærere og den hverdag vi her i Svendborg Kommune oplever efter at vores nye skolestruktur og dermed helhedsskolen trådte i kraft august 2012.Vi håber derfor, at lige netop du, vil give dig den nødvendige tid til at læse vores bidrag til konflikten. Vi har udarbejdet teksten udfra meget reelle synspunkter og derfor gået uden om analytiske tal, statistikker og hvad der ellers kan være med til at forvirre det menneske, som står på den anden side af konflikten, men som alligevel er blevet en del af den igennem medier eller måske via deres børns eller børnebørns manglende skolegang.

Det menneske som vælger lærerfaget, vælger det fordi han eller hun ønsker at tilbringe tid og formidle viden sammen med børn og unge mennesker. Vi gør det fordi vi på mange områder oplever et livsbekræftende job, som gør det muligt for det enkelte individ at samarbejde og udvikle sig sammen med forskellige mennesker livet igennem.Lige netop derfor rammer en konflikt, og i særdeleshed lockout, særligt hårdt, fordi vi så ikke har mulighed for at fortsætte vores arbejde.Vi er altid klar til at tage ansvar for skolen og må derfor også, ligesom i alle andre erhverv, sætte os omkring bordet og spørge hinanden om vi stadig er på rette spor? Og af og til må vi skifte retning, men selvfølgelig udfra den erfaring, som vi allerede har gjort os. Ellers kan vi ikke udvikle skolen.

Vi er klar over, at vores samfund står overfor nogle økonomiske udfordringer, som er vanskelige at løse og ikke mindst at træffe beslutninger om. Netop derfor er det vigtigt, at der lyttes til alle parter. Det siger sig selv, at udelukkelse af en af parterne (med lockout eller strejke) er en dårlig løsning, ikke mindst fordi vi i vores samfund har opbygget et stærkt demokrati, som vi bør bevare.Vi må genoprette TILLIDEN, FORSTÅELSEN og ANERKENDELSEN af vores job.Det skal kunne betale sig at arbejde, og her tænker vi ikke lønmæssigt, men vi tænker, at det skal være livsbekræftende og meningsfyldt. Motivationen og glæden for at arbejde opleves især, når vi mærker at det arbejde, som vi udfører, værdsættes. Det er rart at blive rost, og det er rart at blive anerkendt. Så går man hjem fra jobbet med oprejst pande og mere overskud til den del af livet, som ikke er arbejdslivet. Ligeså vil det også være lettere at modtage en konstruktiv kritik for derefter at gøre en ekstra indsats for at få tingene til at lykkes endnu bedre på jobbet.

Vi bliver bombarderet med oplysninger i medierne om lærernes arbejdstid,- krav og vilkår. Det er oplysninger som kommer fra KL, DLF, Regeringen eller meningsmålinger.Men allervigtigst, mener vi, er den hverdag, som vi oplever ude på skolerne. Skolen har udviklet sig og indeholder i dag mange forskellige arbejdsopgaver, som ikke kun foregår i klasselokalet. Der er bibliotekaren, der er læsevejlederen, der er inklusionsvejlederen, der er it-vejlederen med mange flere. Det er alle nødvendige arbejdsopgaver, som skal eksistere på en skole for at den kan opretholde folkeskolelovens krav og mål, og for at sikre, at vores skoler følger med tiden og sørger for at tilpasse sig de udfordringer, som samfundet stiller. Det være sig integration, inklusion, socialisation og den hurtige udvikling indenfor tekniske hjælpemidler, mobiltelefoner, tablets, projektorer, interaktive tavler osv, det vi på skolerne kalder mediepædagogik. Skolen ser altså anderledes ud, end den gjorde for bare ti og tyve og år siden, og derfor er det vanskeligt at sammenligne med sin egen skolegang og de opgaver, som lærerne skulle løse dengang.

I Svendborg Kommune har vi snart haft vores første skoleår med helhedsskole. Her har eleverne i indskolingen, en 1. klasse er eksemplet, timer fra 8-15 to dage om ugen og 8-14 de øvrige tre dage. Det er mange timer for et barn i 7-8 års alderen, og derfor har vi også i samarbejde med lokalpolitikere måttet se anderledes på, hvordan man kunne tilrettelægge længere skoledage. Vi har fået flere idrætstimer og endda aktivitetstimer på skemaet. Og så har vi fået "åbne dage", hvor vi har mulighed for at tage ud af huset og undervise i skov, på museer osv.Når vi forbereder os, handler det ikke så meget om, hvad vi skal undervise i, at vi til hver time skal bruge forberedelse til at læse op på det faglige indhold, nej, forberedelsen handler om at sætte rammerne for, hvordan undervisningen skal udformes. Hvordan sikrer vi, at hver enkelt elev får et udbytte af timerne, og hvordan tilrettelægger vi udflugten til skoven eller museet. Det handler om, at alle børn, trods deres forskellighed, tilgodeses.Denne forberedelse bliver kun optimal, når vi har et godt kollegialt samarbejde, når lærerne har tid til at sparre med hinanden, at forældresamarbejdet fungerer, at lærerne oplyser forældrene om de pågældende aktiviteter, de forbehold, der skal tages og den nødvendige sikkerhed omkring udflugter, eller helt grundlæggende, at madpakken er smurt og idrætstøjet pakket. Ligeså at forældrene giver lærerne tilbagemeldinger, så fundamentet for elevernes oplevelse af skoledagen, uanset om den foregår på skolen eller i skoven, er i orden. Og sidst men ikke mindst, at samarbejdet mellem lærere og ledelse er synligt, så tilliden til hinanden og dermed opbakningen til dagenes udformning er på plads.Det er det, som tager tid, og det er den tid til forberedelse, vi vil sikre i fremtidens skole.

Vi oplever derfor på mange områder den skole, som regeringen lægger op til med den nye skolereform. Vi er stolte over, at vi i Svendborg Kommune kan få helhedsskolen til at fungere. Alt dette samtidig med, at vi har en velfungerende lokalaftale / arbejdstidsaftale og en ledelse, der har tillid og tiltro til den måde, vi løser vores opgaver på.

Det skal dog også nævnes, at den nye skolestruktur har sat sit præg hos os alle, elever, forældre, lærere og ledelse. Det er en omvæltning for mange forældre at få små børn hjem, der ikke har det samme overskud og derfor er nødsaget til at ændre dagsrytmen, at det for lærerne har været en omvæltning, at skulle tænke de forskellige fag sammen, at tænke langt mere bevægelse og anden undervisningsform ind i timerne, og det for ledelsen har været vanskeligt at tilrettelægge og omstrukturere hverdagen for lærere og elever på skolerne, så alt går op i en højere enhed.Derfor er det nødvendigt at lærerne, eleverne, forældrene, ledelsen samt lokalpolitikerne hele tiden sørger for at evaluere, udvikle og forbedre SAMMEN, så vi opretholder den bedst mulige skole for vores børn. Og dette gøres ikke uden tid til forberedelse.