Folkeskolen er for alle - bare ikke for mine børn.

Efter mange år i folkeskolen blandt mange børn, mange kollegaer, mange ledere og mange reformer kender jeg til folkeskolens mangfoldighed og dens evne til og forventning om at inkludere og omfavne mangt og meget.

Jeg har ikke valgt privatskole med en forventning om et højere fagligt niveau eller med en forventning om færre ressourcekrævende børn. Mit valg er ikke et tilvalg af en særlig pædagogisk retning. Det er et fravalg af de vilkår, jeg oplever i folkeskolen, og det er et fravalg af endnu en (nærheds-)reform – også kaldet frisættelse - hvor elever gøres til forsøgskaniner. En reform som i højere grad er en spareøvelse end en investering, der hverken sikrer eller løfter børns trivsel og læring. Jeg har fravalgt mangel på kompetencedækning og de mange elever til de alt for få hænder. To elementer, som jeg mener spiller en afgørende rolle for børns trivsel og udvikling.

Folkeskolen skal være fremtidens fundament. Et bærende og solidt udgangspunkt, som ikke hvert anden eller tredje år skal reformeres, rives ned og genopbygges til frustration for både elever, forældre og lærere.

Esbjerg kommune er sat fri på folkeskoleområdet. Nu skal menneskene i og omkring folkeskolen i Esbjerg selv tage ansvar. Jeg håber, at vi er opgaven ansvarlig både som lærere, ledere og forældre, men jeg frygter, at forsøget bliver en illusion uden blivende værdi, hvis udgangspunktet er, at endnu en forbedring for elever, forældre og ansatte ikke må koste noget. Børns fremtid og uddannelse er investering, der kan komme hele samfundet til gode på sigt.