Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Folkeskolen er for alle - bare ikke for mine børn.

Jeg var aldrig i tvivl om, at mine børn også skulle i folkeskole. Lige indtil jeg blev mor. Så skulle mine børn på privatskole. Et tilvalg som er blevet mere og mere aktuelt de seneste år for flere og flere. Jeg har valgt en kortere skoledag, færre elever i klassen, flere læreruddannede voksne, flere ressourcer, og bedre faciliteter og tid til leg.
Valget var konfliktfyldt, vemodigt og på ingen måde naturligt; men valget var nødvendigt for mig og mine børn.

Mia Lodberg
Mia Lodberg
2 kommentarer
20. maj 2021, kl. 16:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

2 kommentarer

Efter mange år i folkeskolen blandt mange børn, mange kollegaer, mange ledere og mange reformer kender jeg til folkeskolens mangfoldighed og dens evne til og forventning om at inkludere og omfavne mangt og meget.

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Jeg har ikke valgt privatskole med en forventning om et højere fagligt niveau eller med en forventning om færre ressourcekrævende børn. Mit valg er ikke et tilvalg af en særlig pædagogisk retning. Det er et fravalg af de vilkår, jeg oplever i folkeskolen, og det er et fravalg af endnu en (nærheds-)reform – også kaldet frisættelse - hvor elever gøres til forsøgskaniner. En reform som i højere grad er en spareøvelse end en investering, der hverken sikrer eller løfter børns trivsel og læring. Jeg har fravalgt mangel på kompetencedækning og de mange elever til de alt for få hænder. To elementer, som jeg mener spiller en afgørende rolle for børns trivsel og udvikling.

Folkeskolen skal være fremtidens fundament. Et bærende og solidt udgangspunkt, som ikke hvert anden eller tredje år skal reformeres, rives ned og genopbygges til frustration for både elever, forældre og lærere.

Esbjerg kommune er sat fri på folkeskoleområdet. Nu skal menneskene i og omkring folkeskolen i Esbjerg selv tage ansvar. Jeg håber, at vi er opgaven ansvarlig både som lærere, ledere og forældre, men jeg frygter, at forsøget bliver en illusion uden blivende værdi, hvis udgangspunktet er, at endnu en forbedring for elever, forældre og ansatte ikke må koste noget. Børns fremtid og uddannelse er investering, der kan komme hele samfundet til gode på sigt.

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Folkeskolen er for alle - bare ikke for mine børn.

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS