Folkelighed og ligeværdighed

Den danske kultur vægtes højere end andre, mener konsulent Eric Tinor-Centi fra konsulentfirmaet TLS. Og 'Hvis forældre med etnisk minoritetsbaggrund ikke føler, at dagens folkeskole er i stand til at udvikle sig på en måde, så de har tillid til skolen, så risikerer man, at flere børn placeres i etniske privatskoler'. To konklusioner af en undersøgelse, som refereres i Folkeskolen nummer 24.

Til det første: Ja, hvad ellers? Skulle en dansk folkeskole, som er forankret i dansk tradition, historie og kultur, ikke vedkende sig sin ret og pligt til også at tydeliggøre dette udgangspunkt? Hvis den ikke gør det, opnår vi ikke andet end identitetsforvirring og mangel på pejlemærker i et foranderligt samfund; det er ikke det, skolens elever har brug for, hvis de skal evne at navigere i en dansk kultur. Og lad mig argumentere for, at hvis man ikke kender sin egen historie, så evner man heller ikke at favne andres.

Dansk skoletradition er bærer af både ordet folke-lighed og lige-værdighed, men det er ikke det samme som lige-stilling. Naturligvis skal skolen også kunne rumme etniske minoritetsgrupper, netop fordi ingen er mere eller mindre værdige end andre til at deltage i folkeskolens arbejde. Men det er vel ikke umuligt at vise respekt for andres synspunkt, tro og tradition, historie og kultur samtidig med selv at markere folkeskolen som en dansk kulturbærende institution, hvor dansk kultur altså har førsteret, alene af den grund at vi altså bor i Danmark og derfor også er forpligtet på den kulturgrund, skolen er bygget på.

Skulle minoritetsforældre så miste tilliden til skolen som det lærings- og dannelsessted, som uddanner deres børn til aktive medborgere i det danske samfund og demokrati, ja så lad dem da gå på en etnisk privatskole. Skulle minoritetsforældre mene, at de etniske privatskoler er bedre til at uddanne deres børn, så de klarer sig bedre på de videregående uddannelser og på det danske arbejdsmarked, så lad dem da gå der. At bo i Danmark betyder også, at man har retten til at tage fejl, og vi har jo både et kommunalt og statsligt tilsyn, så vi kan vide os sikre på, at forældrenes valg ikke går ud over børnenes muligheder senere hen i deres tilværelse?

Ja tak til etnisk ligeværdighed, men fri os for det ståsted, hvor alt skal være lige godt.

Bent Ole Bærenholdt

Århus