Fokus på undervisningen

Hele 75 sider fylder Foghs version 3.0-regeringsgrundlag, hvor der signaleres hen over midten-politik.

Det gode ved skoleafsnittet er, at der ikke står meget nyt. Den reform-storm, der har raset over folkeskolen, siden VKO-flertallet kom til magten, er ved at stilne af. Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti har tilsyneladende fået gennemført det meste af det, de ville. Der mangler kun nogle ændringer af børnehaveklassen. Det eneste nye er, at der skal etableres »supplerende læreruddannelser«, som kan føre til job i folkeskolen og gymnasiet, og at professionshøjskoler og universiteter skal kunne gå sammen om at udvikle nye læreruddannelser! Hvad det så måtte betyde?

Og så skal der »afbureaukratiseres«!

Her får regeringen hjælp fra elever, forældre, pædagoger, lærere og ledere. I mandags modtog Folketingets partier og undervisningsministeren nemlig et 32-siders udspil,»Sådan kommer vi videre«, fra Danske Skoleelever, Skole og Samfund, BUPL, Danmarks Lærerforening og Skolelederne med en række konkrete anbefalinger til afbureaukratiseringer og forbedringer, som kan give øget fokus på skolens undervisning. De anbefaler for eksempel at styrke evalueringsarbejdet, ved at den enkelte skole selv vurderer, hvilke evalueringsformer og test der skal bruges. De foreslår et lokalt forankret kvalitetssystem, som kan styrke faglighed og trivsel og fremme skolernes dialog med kommunen. Dette system skal erstatte det tunge, bureaukratiske arbejde med kvalitetsrapporter.

På tilsvarende måde skal skole-hjem-samarbejdet udvikles ved at erstatte elevplanerne med fremadrettede udviklingssamtaler mellem elev, forældre og lærere.

Nogle af skoleinteressenternes forslag kræver lovændringer eller flere resurser, mange kan umiddelbart gennemføres, uden at der skal findes flere penge, og hovedsigtet med dem alle er at frigøre tid og kræfter til skolens kerneopgave.

Det eneste, der for alvor skal til for at gennemføre forbedringerne, er viljen til det – centralt og lokalt.

-th, jvo