Foto: flickr.com/Ryan Hyde
7.30: Jeg startede computeren, læste Aula og gjorde klar til dagens undervisning på Teams med 9. klasse i dansk
Kl. 8.00-13.00: Dansk med 9. klasse. Efter lidt opstartsproblemer med at få alle på begyndte undervisningen. De skulle arbejde selvstændigt med nogle opgaver - både i grupper og individuelt. Dagen skulle slutte af med aflevering af en opgave (lyrikanalyse).
Rigtig mange havde brug for hjælp, så både Messenger og Teams klingede og bippede konstant. Jeg havde ikke rigtig tid til pauser, men nåede da at spise en hurtig klapsammen foran computeren.
Kl. 13.00-15.00: Læsning og feedback af elevernes opgaver. Derefter besvarelse af beskeder på Aula. Forsøg på at få styr på aflyste skole-hjem-samtaler.
15.00-16.00: Forberedelse af morgendagens undervisning. Engelsk med 8. klasse på Teams.
Det kan godt være, at mine elever havde en times mindre undervisning, end de plejer om onsdagen. Til gengæld har flere af dem arbejdet stort set uden pauser og sluttet dagen af med en afleveringsopgave. Flere har afleveret omkring to A4-sider.
I morgen har de en lignende dag ”tidlig juleferie” med deres kulturfagslærer.
Hvad har I andre, hvis elever er sendt på tidlig juleferie, fået dagen til at gå med?
Første dag i mine elevers tidlige juleferie
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.