Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

FN`s verdensmål på skoleskemaet

Eleverne skal lære om verdensmålene for bæredygtig udvikling

Mayamarie Munkholm
Start debatten
17. november 2017, kl. 17:35

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Vi har været på besøg i FN bygningen på Østerbro, der ligger i Nordhavnen, og hvor vi skulle igennem et sikkerhedstjek, inden vi kunne besøge vores værter. Bygningen er på 45.000 m2 og er interessant at besøge, da den er opført som et energieffektivt byggeri, som bruger mindre end 50 kWh pr. m2 pr. år til opvarmning, køling, belysning, ventilation osv. Der er bygget med genbrugsmaterialer, og bygningen har store glasfacader som kan lukkes i og åbnes afhængig af temperaturen udenfor, og så er bygningen malet hvid for at kunne reflektere sollyset. Derudover opsamler og genbruger man regnvandet, og bruger det som toiletskyl.

Eleverne fik en rundvisning, og de deltog i et oplæg om verdensmålene, og så legede de en leg, hvor de skulle være landmænd og mærke på deres økonomi/udlevede antal plantebønner, hvor usikkert det er aldrig at vide, om de får en god høst pga. tørke. Så længe de kunne forsikre sig mod tabet med betaling af bønner kunne de fortsætte med at deltage i legen, men hvis de ikke havde flere bønner tilbage, så måtte man gå ud af legen i en runde. I de fattigste lande er det ofte kvinderne som er landmænd, og som det går hårdeste ud over, når høsten ikke går som forventet. http://www.verdensmaalene.dk/

FN har med deres 192 medlemslande i 2015 vedtaget verdensmålene, der består af 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, og som udgør en plan for, hvordan verden skal være i 2030. Verdensmålene har et gennemgående princip om, at ”ingen skal efterlades tilbage”, og at ”vi låner jorden af vores børnebørn”. Men også at man som individ må gøre noget for ens egen skyld, så du og jeg kan fortsætte med at have de goder, som vi har i dag. Hvor vi skal blive bedre til at forvalte vores egne ressourcer, og at være i stand til ”at bede om mindre” f.eks. spare på vandet, gå i genbrugstøj… Klimaforandringer og den alt for store udledning af CO2 er allerede en realitet. Vi udleder i dag 36,2 gigatons CO2, der øger temperaturen med 0,8 – 1 grad, og i 2030 forventer UNEP, at udledningen vil stige til 54 – 56 gigatons, der yderligere vil få temperaturen til at stige. Et af verdensmålene, mål 13 om klimaindsats går netop ud på at begrænse udledningen af CO2.

I den kommende tid i undervisningen skal vi på en observationstur i byrummet og undersøge, hvilke verdensmål, der kan kobles på det eleverne kan observere på deres vej, og eleverne skal synge bæredygtighedssangen ”Sustainable City” med tekst og musik af Martin Keller fra ”Naturpatruljen” og ”Martin og Ketil – verden for begyndere”.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

FN`s verdensmål på skoleskemaet

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS