Martin Skogheim har siden læreruddannelsen været opptaget af flow som pædagogisk begreb. Han anvender det aktivt i undervisningen og i konflikthåndtering på skolen.
– Jeg tror god pedagogikk henger godt sammen med faktorer som faciliteter flow. Som for eksempel: Gode relasjoner, klare rammer, meningsfylt arbeid og oppgaver som kræver konsentrasjon og udholdenhet, siger han i et intervju.
Faciliter flow
Skogheim tror at hvis man som lærer blir skuffet over at man ikke kan få eleverne i en flow tilstand blir det et meget langt arbeidsliv. – Man må facilitere og tilrettelægge undervisningen på måder som øger sjanserne for flow og forsøge at lade det ske av seg selv. En balanse mellom utfordring og trygghet i opgaverne, forsøg på at opnå mestring, lade eleven «blive» i oppgaven og holde ud er veje at gå, siger han.
Projektarbeide
Læreren har spesielt tro på prosjekter som indrager flere fag, arbeidsmetoder og aktiviteter. Men han tror også god undervisning i mer «tradisjonell» klasserumsundervisning kan skabe gode forudæetninger for flow.
Flow er misforstått – Jeg tror det er misforstået at flow kun opstår i «morsomme» situasjoner. Vi må selvfølgelig forsøge at opnå indre motivasjon, men også oppgaver som er mindre interessante, kan være fydlt med mening for eleven. Klare rammer og mål og en bevissthet om hvordan man kan medtænke flowfremmende faktorer i helt «vanlig» undervisning er vigtige, siger han. Den unge lærer i Oslo har stor tro på at de nye norske tiltag (fra 1.1.20), som sætter livsmestring på skoleskemaet, vil blive et positivt indslag i skolehverdagen, i høj grad også på skoler, som han arbejder på.
Flow på en multi-kulturell skole i Oslo
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.