Flovt, Danmark

For en uge siden fandt i al stilfærdighed en skelsættende begivenhed sted. En af den slags, som man senere kan henvise til og sige: Se, det var lige der, det begyndte. Den danske regering glimrede ved sit fravær.

FN holdt Børnetopmøde. Det er sket en gang før. Men dengang talte man om børn. Denne gang havde nogle fremsynede mennesker inviteret børn fra hele verden som officielle delegerede. De fik taletid, spørgetid og formulerede deres eget slutdokument. Politikerne lyttede og talte med børnene. Og børnene er i hvert fald ikke i tvivl. Skal problemerne løses, er det en god idé at involvere børnene selv.

Et af de helt store emner er uddannelse. Der er 100 millioner børn i verden, som aldrig ser en skole. Langt de fleste er piger. Og en tredjedel af de øvrige dropper ud, inden de har været der i fem år.

Skolegang for børn er ellers nøglen til mange forbedringer. De børn, der går i skole, er nemlig ikke børnesoldater, prostituerede eller børnearbejdere. En veluddannet befolkning kan også bedre slås for demokrati og medbestemmelse.

Heldigvis er det lykkedes at få mange flere børn over hele verden i skole, som opmuntrende historier fra for eksempel Bangladesh viser.

Men listen over problemer er stadig deprimerende lang. For eksempel lider så mange børn af aids i Sydafrika, at de slet ikke orker at begynde i skolen. Hvorfor spilde tiden med at tage en uddannelse, hvis man alligevel har en stor risiko for at dø, inden man bliver 30, tænker mange.

Det må have været trist for de unge, hvis de lyttede ret meget til de voksne politikere fra den vestlige verden. I Sydafrika forsøger man i det mindste at komme aids-problemet til livs ved fordomsfri kampagner for kondomer. Men i den oplyste vestlige verden forbyder amerikanske politikere og katolikker af alle afskygninger, at der undervises i svangerskabsforebyggelse og mulighed for abort for aids-ramte.

Man græmmes.

Det kunne vi ikke finde på i Danmark. Men Danmark har dog mistet noget af glansen. Vi er ved at sakke bagud i forhold til andre vestlige lande, når det handler om støtte til udviklingslandene. Danmark betaler stadig bistand. Men vi vogter nidkært over vores markeder, så ulandene ikke kan komme ind for at sælge deres varer i stedet for at skulle tigge om hjælp.

Det er Danmark ikke ene om i Vesten.

Men Danmark var til gengæld alene om slet ikke at prioritere Børnetopmødet overhovedet. Signalet til resten af verden er, at ingen af landets ledere var interesserede nok til at deltage. Udviklingslandene var repræsenteret ved statsledere. Fra Finland deltog præsidenten og fra Sverige dronning Silvia. Resten af Europa stillede med mindst en minister. Danmark sendte kun et par embedsmænd.

Det er da godt, at børnene gider deltage.

Læs også side 4

Den danske regering glimrede ved sit fravær