Flere i arbejde

Finansminister Thor Pedersen blev i forrige uge »skuffet«, fordi hans forslag til finanslov blev sluppet løs i utide. Det må selvfølgelig være irriterende for en finansminister at se en masse regnefejl udstillet i landets aviser, som kunne være undgået, hvis der også havde været tid til en ekstra gennemregning.

I denne tid, hvor arbejdsløsheden er stigende, barsler regeringen med flere forslag til besparelser på dagpengene. En besparelse, der samlet er sat til 700 millioner kroner i 2004.

Mange af regeringens forslag er hæftet op på fordomme og anekdoter om de ledige. En af anekdoterne handler om højtlønnede og velbjergede ledige, der indretter sig således, at de oven i en høj arbejdsindkomst får supplerende dagpenge.

Selv om det er regeringens intention at få flere i arbejde, så fremlægger samme regering nu ikke desto mindre et forslag, der betyder, at man straffes på pengepungen, hvis man har et deltidsarbejde. Ifølge forslaget vil man nemlig kun kunne få supplerende dagpenge, hvis man har mindre arbejde end svarende til tre dage om ugen.

Hvis det også følges op af regler, der betyder, at heltidsforsikrede kan anvises arbejde svarende til en tredagesuge, så vil det betyde, at ledige anvises arbejde, der er dårligere betalt end det, man kan få i dagpenge. Hvem kan i ramme alvor synes, at det er rimeligt?

Det bør naturligvis være enhver regerings hovedmål at gøre sit yderste for, at så mange som overhovedet muligt kan have tilknytning til arbejdsmarkedet.

Derfor er det også usolidarisk, at de personer, der i en periode med mangel på arbejdspladser kun kan få et deltidsjob, skal straffes. Det er endvidere forkert, fordi enhver ved, at selv en delvis tilknytning til en arbejdsplads trods alt er bedre end helt at være afskåret fra arbejdsmarkedet.

Erfaringer viser i øvrigt, at lige præcis ledige, der forsøger at komme ind på arbejdsmarkedet, ofte er dem, der i perioder må lade sig nøje med deltidsbeskæftigelse på vejen frem til en mere varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Med finanslovsforslaget lægger regeringen også op til at bryde med princippet om, at dagpenge udregnes på baggrund af manglende arbejdstimer og ikke på baggrund af indkomsten. Det betyder, at lønmodtagere, der tjener over 25.000 kroner om måneden (det er der en del DLF-medlemmer, der gør), får en karensperiode ved ledighed, før de bliver dagpengeberettigede.

Regeringen foreslår endelig, at der skal spares på uddannelse i forbindelse med aktiveringsindsats for ledige. Hvordan forestiller regeringen sig egentlig, at de ledige skal kvalificere sig, mens de venter på det arbejde, de så gerne vil have?

Regeringens forskellige forslag på arbejdsmarkedsområdet synes uigennemtænkte, og de har en helt forkert profil. Hvis Folketingets flertal vedtager dem, vil det uden tvivl hurtigt vise sig at være rigtig dårligt købmandskab for statskassen at svinge pisken over de ledige på den manér.

Jon Kowalczyk er formand for Fagligt Udvalg