Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Flere centrale lønløft ønskes

Niels Lynnerup
Start debatten
9. november 2007, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Der er vist ingen, der længere kan være i tvivl om, at løn bliver et hot tema ved forårets forhandlinger.

Folkeskolen nr. 29 2007

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk – medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk’s debatregler

Ud over et markant lønløft til alle er det for mig også vigtigt, at vi bevarer og udbygger det centrale lønsystem.

Vores job er grundlæggende kendetegnet ved, at vi løfter i flok, arbejder i team. Et alt for individualiseret lønsystem passer ikke til vores profession og vil for mig at se bare blive endnu et »gok i nødden« på vores psykiske arbejdsmiljø, der sandt for dyden har været presset nok i de seneste par år.

Nej, lad os i stedet søge at opnå nogle resultater, der ligner den sidste lønoverenskomst. Den blev stemt hjem med et historisk højt flertal – helt oplagt fordi lønstigningerne blev udmøntet i centrale løntrin og et evalueringstillæg til alle. Ubegribeligt at KL stadig insisterer på mere lokal løndannelse, når signalet fra en hel medarbejdergruppe sidste gang var så tydeligt. Det er åbenlyst, at KL gerne vil have den lokale løndannelse i spil som et løninstrument for den enkelte leder. Mærkværdigt, for jeg tror heller ikke, at det er alle skoleledere, som reelt ønsker at sidde og skulle bruge tid på lønforhandlinger med hver enkelt lærer. Er det ikke netop tilkendegivet, at lederne ønsker mere tid til den pædagogiske ledelse? Det her ligner mere en ekstra administrativ bureaukratisk byrde for skolelederne.

Ved lønforhandlingerne skal vi sikre, at begyndelseslønnen for lærere løftes. Hvis vi fremover skal kunne rekruttere kvalificerede unge mennesker, er det af stor betydning, at de ikke fravælger lærerjobbet, fordi de i andre erhverv – ofte med kortere uddannelser – kan opnå en højere løn allerede fra dag et på arbejdsmarkedet.

Forkortet af redaktionen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Flere centrale lønløft ønskes

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS