Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

First Class English!

”Nogle folk tror, at man lærer et sprog for at tale et sprog. Det gør man ikke!
Man taler et sprog for at lære et sprog!”

Frank Lacey
Frank Lacey Repræsentant for Engelsk fagudvalg, Sproglærerforeningen
Start debatten
11. februar 2014, kl. 18:56

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

First Class English

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

I Sproglærerforeningen har vi afholdt flere kurser med titlen ”First Class English”.

Denne titel er valgt helt bevidst, fordi vi meget gerne vil signalere, at engelsk ikke bare starter i første klasse, men at det er yderst vigtigt, at de små børn i første klasse modtager undervisning af den højeste kvalitet, og det kan kun lade sig gøre, hvis det er lærere med linjefag, eller som er tilsvarende kvalificeret, der varetager undervisningen i de små klasser.

På min skole har vi haft engelsk siden børnehaveklassen i tre år nu. I år har jeg begge bh-klasser, og det er en fornøjelse. Indtil videre har jeg ikke sagt et eneste ord på dansk. Hele timen forgår på engelsk. Den ene børnehaveklasseleder har været ret bekymret. ”Jamen, de forstår ikke alt, hvad du siger”, sagde hun for nogle måneder siden. ”Nej, det gør de ikke – er det et problem?” spurgte jeg. Spædbørn forstår heller ikke, hvad deres mor siger i de første måneder, og bh-klassebørn er et skridt længere fremme end spædbørn. De ved, at sprog giver mening. Så når de møder mig, der taler et sprog, som umiddelbart ikke giver mening, ved de, at hvis de knækker koden, vil det begynde at give mening.

Lige nu synes de – som de har sagt til deres børnehaveklasseleder – at det er synd for Frank, fordi han ikke kan dansk. Men de vil gerne ”hjælpe/tolerere mig”. For nogle uger siden havde jeg gårdvagt, og nogle bh-klassebørn kom løbende. Der var et problem. Men ups, det var Frank, som de skulle forklare problemet til! ”Eh”, sagde den ene. ”Eh, Laura aw! aw! head”, fortsatte den anden og pegede på hovedet. På den måde fik de forklaret, at Laura havde slået sit hoved. I trinmål for de ældre klasser står der, at eleverne skal lære at gøre brug af mimik. Mine bh-klasseelever kan det nu. De har også opdaget, at dansk bestemt ikke er engelsk, og det nytter ikke noget bare at tale dansk til ham Frank. Og det accepterer de.

Forleden ville børneklasselederen hjælpe mig med tricks (klappe med hænder) til at skabe ro og opmærksomhed, men det er lige præcis her, at ord er meget bedre. Eleverne forstår det, når jeg siger, ”Sssshhhhh!!!! Be quiet, kids”. Og på denne måde opdager de, at sproget giver mening, og de forstår, at det kan bruges og bliver brugt til at kommunikere med. Det er lige som, når vi synger ”Head, shoulders, knees and toes" eller "Hokey pokey” osv. Vi bruger kroppen, vi peger på hovedet, vi ryster numserne osv., og vi har det sjovt – 100% på engelsk.

Jeg har to tredjeklasser i år. Dem har jeg haft siden første klasse. I deres timer hænder det, at jeg taler lidt dansk (undskyld, selv jeg kan falde i), men eleverne ved, at engelsktimen som hovedregel foregår på engelsk. Klassens niveau er fantastisk i forhold til de klasser, som starter engelsk i tredje klasse. Jeg taler stort set kun engelsk i timerne, og vi har ikke brugt en tekstbog endnu, men mine elever skriver logbøger på engelsk og har lavet alle mulige projekter på engelsk. Som jeg har sagt før:

”Nogle folk tror, at man lærer et sprog for at tale et sprog.

Det gør man ikke!

Man taler et sprog for at lære et sprog!” *

Altså er budskabet: Tal engelsk og kun engelsk med dine små elever, og please kære skoleledere, sørg for, at lærerne i første klasse er kompetente og kvalificerede til opgaven og ikke bare en tilfældig lærer, der kan lidt engelsk.

Første klasses engelsk skal være ”first class”!

Frank Lacey

(Ådalens Privatskole Ishøj)

* Citatet kommer fra Professor Lienhardt Legenhausen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

First Class English!

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS