Fibæk er for langt ude

I Folkeskolen nummer 41 afliver Per Fibæk Laursen begrebet dannelse. I stedet sætter han begrebet kompetence.

Ifølge dameblad kan forholdet mellem de to begreber beskrives således: Kompetence er den aktuelle balance mellem formel skoling og indre tilbøjelighed. Dannelse er perspektivet på den rette balance mellem formel skoling og indre tilbøjelighed.

Professoren vil altså fjerne perspektivet fra pædagogikkens praksis. Dermed vil han erstatte »Skolen for Livet« med »Skolen for Nyttevirksomhed«. Det er fattigt, så fattigt, at end ikke enevoldskongen umiddelbart efter statsbankerotten faldt så dybt. I hans lov fra 1814 stod der, at skolens formål var »at danne dem (børnene) til gode og retskafne Mennesker, i Overensstemmelse med den evangelisk-christelige Lære«.

Kongen var imidertid heller ikke under indflydelse af amerikanere med gurustatus. Han holdt sig til Rewentloverne. Det er vi en del, der fortsat gør. Vi ved, at arbejdet med værdierne og dannelsen er forudsætningen for den levende undervisning, der erfaringsmæssigt er den eneste, der giver bonus som lærdom i børnesind. Vi ønsker derfor at genføde begrebet dannelse i en ny skikkelse med nye metoder. Derfor har vi afsendt en raket, hvor sidste led, kulturkometen, her i oktober er parat til at springe af Zeus pande. Her tager vi sammen med kunstnere fat på de grundlæggende værdier og perpektivet på dem. Ikke blot som indtryk, men også som udtryk og aftryk.