Ferie, ferie, ferie

Forleden sad jeg og nød en samtale med en pige, som ferierer efter 8. klasse, om Roskilde festivalen, shopping og ferielæsning. Hun fortalte, at hun havde læst et par rigtige tøsebøger på engelsk: "to all the boys I've loved before" (stavet uden versaler som på bogens omslag) og "P.S. I still love you" af Jenny Han.

Men nu ville hun gerne have en lidt mere voksen bog med på ferie, og hun tog Jonas Johanssons "Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt" fra sine forældres reol og fortalte, at den havde hun set på film. Den var sjov og god, men "man får flere detaljer med i en bog", konstaterede hun.

Jeg fortalte hende, at bogen efter min mening måske var lidt for drengerøvsagtig og for storpolitiknørdet, men at forfatterens efterfølgende roman handlede om en sej, sydafrikansk kvinde, og at den måske ville være sjovere for hende at læse.

Hun kastede sit blik op på reolen og begyndte at stave: a-n-a-l, anal; og så rynkede hun brynene. Og fortsatte: f-a-b-e-t-e-n, fabeten. Anal-fabeten, sagde hun med tvivl i stemmen: Hvad er det? Og hendes studentikose storebror sagde: "Åh, det betyder op i røven med bogstaverne!"

Efter et godt grin, som alle deltog grundigt i, slog det mig, at det er besynderligt og betænkeligt, at en kvik elev i 8. klasse ikke har fået indprentet det begreb, som anvendes flittigt i både den faglige og politiske debat og i FNs verdensmål, og altså ikke har det som en del af det aktive ordforråd.

Måske er det en lidt høj pris at betale for et solidt feriegrin? Men skønt at bogen skal med på ferien!