Fem råd om at overleve i skolen

Fem råd om at overleve som lærer

For nogen tid siden mødte jeg en ven af mig, og som nu stod som ung og nyuddannet lærer.

Glad var jeg på hans vegne, og spurgte hvilken skole han skulle starte på. Det nedslående svar var, at han slet ikke følte sig klar og ikke turde tage et ansvar for en klasse med 26 elevers læring og udvikling.

I stedet for ville han fortsætte sin tilværelse med sine 2-3 studiejobs. Men han er ikke alene.

Mere end seksten procent af nyuddannede lærere arbejder udenfor skolen. Og mere 23 procent af alle udddannede lærere var i september 2014 ansat udenfor grundskolen.

Det kan der være mange grunde til, og mit ærinde med dette indlæg er ikke at fremstille disse, men i stedet at fremhæve nogle af mine personlige kompetencer, der har været med til at holde mig i live som en stadig glad lærer, efter godt 30 år i et vidunderligt job.

Nu vil man måske tænke, at gode råd til lærere handler om topkarakterer på seminariet, mere praktikuddannelse, klasseledelse, høj faglighed osv. Det er dog ikke det, der har holdt mig i live.

For det første er ”Selektionskompetence” helt nødvendigt. Indse at du aldrig, aldrig nogensinde vil kunne opfylde de krav, der kommer flydende i en lind strøm fra alle mulige instanser, der vil mene noget om skolen og børns læring. Du skal derfor kunne prioriterer på dine og dine elevers vegne.

Til selektionskompetencen knytter sig tæt ”frustrationskompetencen”. Drop den dårlige samvittighed. Lad være og blive frustreret over ting du ikke når. Glæd dig blot over det du når. Lær dig hurtigt at sige ”pyt med det” og smil når du siger det.

Charles Darwin, ham med menneskets udvikling siger, at det ikke er de stærkeste eller de klogeste der overlever, men dem som er bedst til at tilpasse sig. Du skal derfor også have en god ”tilpasningskompetence” . Det du ikke kan gøre noget ved, kan du ligesågodt tilpasse dig.

En fjerde og meget vigtig kompetence er din humoristiske sans.

Uden humoristisk sans i arbejdet med børn, forældre,kommune og ledelse går det slet ikke. Væn dig til at smile af de mange helt barokke situationer dit job fører dig ud i.

Smil sammen med børnene, smil til ledelsen og smil til forældrene.

Den vigtigste kompetence er dog dit engagement i de børn du hver dag møder i skolen. Jeg tillader mig her, at benævne det ved dets gamle betegnelse et ”kald”.

Du skal holde af hvert enkelt barn du møder på din vej. Du skal tænke, at de børn du møder – allesammmen har brug for det du kan. Børnene lever et vidt forskelligt liv, og for mange er du det mest stabile i deres liv. Giv dem læring, tryghed og kærlighed.

Det giver, når dagen er omme, mening i hverdagen at hjælpe dine elever til at dannes som mennesker.