Faglærerens udfordringer

Noget af det jeg skatter højt i mit lærerarbejde, er muligheden for med- og selvbestemmelse i forhold til, hvordan jeg tilrettelægger undervisningen. I de senere år er denne mulighed kommet under stadig større pres. En ensidig portalpolitik, en kompleks prøveform og bindinger fra centralt hold udfordrer lærernes metodefrihed.

Med den nye læseplan er bindingerne fra ministeriet heldigvis løsnet, og mon ikke de nye undersøgelser om udbytte af læsning kommer til at betyde, vi igen ser trykte klassesæt på hylderne?

Lærere med kompetence

Som udgangspunkt finder jeg, at det giver vældig god mening, man skal have linjefag/kompetence i det fag, man skal undervise i. Det må alt andet lige give en bedre base for den undervisning, der skal finde sted.

Kendt udfordring

Ovenstående har dog givet en udfordring for faglærere i det daglige skoleliv. Der findes mange måder at være faglærer på. Nogle har mange fag eller timetunge fag og bliver således fast tilknyttet et team. Andre bliver ugens gæst. En time i et fag i hver klasse.

At det giver udfordringer i forhold til relationsarbejdet med eleverne, er vel en selvfølge. Det er forfra hver gang, man træder ind i lokalet. Dette udfordrer den faglige samtale, da man har ganske få sekunder til hver elev, hver uge.

Uventet udfordring

Den uventede udfordring er den, der opstår i forhold til teamsamarbejde. Som faglærer har man sjældent indflydelse på den pædagogiske linje, der lægges. Man kan opleve, at eleverne skal arbejde i faste grupper, hvis sammensætning ikke nødvendigvis fungerer fagligt i dit fag. Eller man oplever manglende forståelse for, at et projektarbejde med to dages efterfølgende fremlæggelse, koster faglæreren fem procent af det samlede timetal.

Heldigvis er de fleste team åbne for faglærerens input. Men når de ikke er, koster det på arbejdsglæden.

Løsninger

Hvordan løser vi udfordringen? Hvis ikke det kan klares med almindelig dialog, er man nødt til at lave faste aftaler på skolen om genplacering af mistede timer i de små fag. Det gør man i forvejen på gymnasierne, så mon ikke også det kan lade sig gøre i folkeskolen?