Fagets indhold

Da jeg startede som lærer i slutningen af 70’erne, var det den brede opfattelse, at det faglige indhold af faget egentlig var underordnet. Det vigtige var at vi lærte eleverne hvor og hvordan de skulle finde viden, når de havde brug for den og hvordan de kunne anvende den viden. Det afspejlede sig tydeligt i den tids faghæfter hvor formuleringer som ”man kan for eksempel….” var udbredte. Der måtte endelig ikke være et fagligt indhold, som læreren skulle føle jeg bundet af og forpligtet til. Biologifaget havde en meget lav status. Begrebet ”naturfag” blev kun sjældent brugt, og kun i forbindelse med fysik/kemi, der levede sit eget liv som et meget vigtigt fag med pensum med mange forsøg, som eleverne skulle være fortrolige med, mange lektioner, en afsluttende prøve og altid med en faguddannet lærer. Biologi udgjorde sammen med geografi og historie orienteringsfagene. Der var kun selvstændige biologitimer på 6. og 7. klassetrin og selvsagt ingen afsluttende prøve. Undervisningen kunne varetages af enhver lærer, som stod og manglede timer for at få sit skema til at gå op.

Op igennem 90’erne og især 00’erne ser vi en markant ændring hen imod en vægtning af fagenes særlige faglighed. De nye faghæfter rummer klare mål for hvad undervisningen skal indeholde. Biologi får sin rette plads som et naturfag og på et tidspunkt så det endda ud til, at vi skulle have en fælles naturfaglig prøve efter 9. klasse (!). Træerne voksede dog ikke ind i himlen, og biologi måtte nøjes med en ret intetsigende multiple choise prøve. Det var dog bedre en ingenting og vi ser, at fagene generelt – og herunder biologi – blev mere ligestillede m.h.t. hvor vigtige de bliver anset for at være. Vi ser også en bevægelse i retning af at det er lærere med linjefag eller lignende kompetencer, der varetager undervisningen.

Nu står vi så på tærsklen til en nyt fagsyn i forbindelse med folkeskolereformen. Der er formuleret nye mål for faget, og det er interessant! De tidligere faghæfters mål var undervisningsmål. Dvs. det indhold, der var formuleret, var det indhold, som læreren skulle lægge i undervisningen. Målene kunne opfyldes ved udfyldelse af en tjekliste. Specielt var det interessant, at arbejdsmåder og tankegange havde sit eget afsnit af målhæftet – altså løsrevet fra det egentlige indhold. De nye fagmål er formuleret som læringsmål. Fokus er altså flyttet fra læreren til eleven. Arbejdsmåder og tankegange er blevet ophøjet til det bærende princip, idet læringsmålene sigter imod at eleverne skal erhverve sig specifikke kompetencer. Der tales om undersøgelses, modellerings, perspektiverings og kommunikations (formidlings) kompetencer. Det rigtigt spændende bliver hvilke muligheder vi som lærere får, for at evaluere om eleverne har opnået kompetencerne. Umiddelbart kan jeg ikke se, at en multiple choise test er anvendelig, så vi må forvente, at den tværfaglige naturfagsprøve for alvor kommer i spil igen – eller hvad med et naturfagligt projektforløb? Der er allerede mange forsøg i gang med fremtidens evaluerings former, men hvordan det endelig bliver, er særdeles spændende.