Fælles dynamiske årsplaner

Med fælles årsplaner skal forståes, at alle skolens matematiklærere fysisk sidder samlet på fagteammøderne i afdelingsgrupper (indskoling, mellemtrin, udskoling). Det er dog matematiklærerne på den enkelte årgang (typisk tre-fire3-4 lærere), som samarbejder om at udarbejde den enkelte årgangs årsplan. Når vi alligevel har valgt at sidde sammen i afdelingsgrupper er det for at sikre overgangene mellem de enkelte årgange.

Når årsplanerne er dynamiske skal det forstås på den måde at vi arbejder ud fra en makro-plan og en mikroplan. Makroplanen udfyldes først og skaber overblikket over årets mål og emner, mens mikroplanen udfyldes i løbende overt af året efterhånden, som de enkelte emner detailplanlægges.

Vi har udarbejdet en skabelon, som er udgangspunktet for vores årsplaner i matematik. (På billedet ses et eksempel fra 6. årgang)

Tanken er, at planen udfyldes i læseretningen, altså startende med ”hvad skal eleverne lære” og sluttende med ”hvad skal eleverne lave”.

Jeg oplever, at vi i fag(årgangs)teamene langsomt får udvalgt og udarbejdet en bred vifte af eksemplariske opgaver, som understøtter vores udvalgte mål og pointer, og som kan differentieres over flere klassetrin. På mellemtrinnet kører vi på nuværende tidspunkt helt uden bogsystemer, og denne udvikling er ved at sprede sig til udskolingen.

Hvis træerne voksede ind i himlen og overskuddet havde fulgt de gode intentioner, så håbede vi på ved skoleårets afafslutning at have udviklet en ”rød tråd” i skolens matematikundervisning, som naturligvis ville skulle revideres og tilpasses løbende.

Dette gøres dog ikke i løbet af et enkelt skoleår, og vi er da heller ikke ”i mål”. Men processen er i gang, og jeg er overbevist om, at arbejdet med at skabe rum i fagteamene, og at bruge tiden til en sådan proces er det hele værd.

Indlægget her er andet uddrag af en artikel udgivet i Tidsskriftet matematik.