Hvis vi serverer svarene, færdiggøre sætninger og glemmer at give eleverne tid til at reflektere, formulere sig og koble skolens emner til egne erfaringer, så risikerer vi, at motivationen for sproglig aktivitet daler og svarene vi får bliver copy pastet fra vores egne gennemgange og formuleringer.
God sprogudvikling kræver sproglig opmærksomhed og interkulturelle tilgange i lærerens planlægning af undervisningen og klassens sproglige og kulturelle fællesskab.
Opmærksomhed på sproglig makrostilladsering:
- Vælg litteratur og emner i din undervisning, som er identificerbare for alle elever.
- Indled altid et nyt emne med god tid til forforståelse, hvor der tages udgangspunkt i erfaringer og hverdagssproget.
- Lad eleven bruge det fulde sprog repertoire.
- Indtænk sprogbaserede aktiviteter gennem hele forløbet (før-under-efter).
- Lad eleven møde nye faglige begreber på flere forskellige måder og ved brug af alle fire kommunikationsfærdigheder (tale, lytte, læse, skrive)
Opmærksomhed på sproglig mikrostilladsering:
- Giv eleven tid til at finde og formulere sit svar.
- Positioner eleven, som en der ved noget. Lyt og vær interesseret i elevens svar, også selvom det ikke er det forventede svar.
- Stil åbne spørgsmål. Brug det tredje samtaletræk til at få eleven til at gentage eller uddybe sit svar.
- Udnyt det sproglige kontinuum fra hverdagssprog til fagsprog ved at tilføje nye faglige begreber til samtalen. Tal om sproget.
Får dine elever den taletid, de fortjener?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.