Evig ungdom i underskøn indpakning

Med fordybelse følger en hvis grad af nørderi. Altså fordybelse på det faglige plan, forstås. Så lader vi psykologerne om resten. I dette tilfælde vil jeg indlade mig på noget, der står mit hjerte nær, nemlig CD-bokssættet. En døende race, eftersom mediet i skrivende stund står med det ene ben i graven. Godt det samme – her kommer min musikalske respirator til sin ret. Hvor de fleste efterhånden kører en streamet spilleliste af, sidder jeg stadig og dimser med mine små æsker, hæfter og skiver. Gud bevare analogiseringen.

1984 galore

Ind af brevsprækken kom forleden en såkaldt super deluxe udgave af Alphavilles debutalbum fra 1984, “Forever Young”. De fleste kender nok titelsangen og Big In Japan, men for mig er det langt mere end bare de to sange. Med førnævnte boksæt bliver man, udover selve albummet, beåndet, med alt hvad remmer og tøj kan holde af musik indspillet omkring de samme sessions som selve hovedværket. Blandt andre ting er der maxiversioner og såkaldte B-sider. Ting som tidligere enten ikke har været tilgængelige, eller det har krævet en fans dedikation at få fingrene i dem. Rent slaraffenland for en som mig.

Mer’ end bare musik

Dette bokssæt repræsenterer dokumentarisme på et eksemplarisk højt plan. Det dertil hørende hæftes talrige beretninger fra hestens egen mund, blandt andet fra produceren og grafikeren på pladen, giver et sjældent indblik i processen bag tilblivelsen af en klassiker. Denne indeholder desuden et overflødighedshorn af fotografier og andet grafisk materiale fra selvsamme periode. Er man supernørd og musikelsker, går man ikke galt i byen. Her er til mange timer på de grå og triste efterårsdage.