Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Eventyr for begyndere

En musical rummer såvel den almene musikalske del som den større ide om sammenhold og samarbejde.

David Kosteljanetz
1 kommentar
26. september 2017, kl. 13:35

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Historien om Den Grimme Ælling er ikke langt fra den virkelige verden, når et børnemusicalprojekt er vel overstået. Børn, som tidligere er krøbet langs væggene, blomstrer pludseligt op med kække bemærkninger og store smil. Gennem mange år som musiklærer i folkeskolen har jeg oplevet, at børnemusicals har den største "succesrate", både hvad angår parametre som læring, dannelse, og perspektivering, men ikke mindst også mit hjertebarn, nemlig fællesskabet.

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. David Kosteljanetz er Folkeskolens musikrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mail@davidkosteljanetz.dk

Plads til alle

En musical rummer såvel den almene musikalske del som den større ide om sammenhold og samarbejde. Alle er vigtige og ingen kan undværes. Alle finder deres naturlige plads, der er nøje afstemt efter deres personlighed og temperament. På deres egen måde og i deres eget tempo finder de den grænse, som af og til kan forekomme fjern og overvældende. De oplever måske ligefrem at tabe pusten, når de overskrider den, men de genvinder den altid, og det er i det sekund magien sker. For lige netop der oplever de deres egen uundværlighed, fordi alle de andre kammerater reagerer på dette sammenbrud og kvitterer med ønsket om, at denne "finder tilbage".

Når tæppet falder

Holdånden og fællesskabet er en tanke, en følelse og en oplevelse, de kan tage med sig videre i tilværelsen. Rammerne omkring en musical er et fint billede på det omgivende samfund. En masse delelementer der udgør en helhed, hvor intet led er stærkere end det svageste. Og dog. Skulle der knække et led, er der andre på banen til at stykke det sammen. Polens store fagforeningsleder i 80’erne, Lech Wałęsa, kaldte det solidaritet. Et godt sted at begynde.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Eventyr for begyndere

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS