Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Etik i naturfagsundervisningen

Et nyt forskningsprojekt vises, at lærer i folkeskolen forsømmer elevernes etiske dannelse. Grunden er at lærerne er bange for at indoktrinere deres elever. Jeg bliver endnu engang provokeret og fortvivlet på Folkeskolens vegne.

Mette Mellerup
Mette Mellerup Tidligere naturfagsrådgiver
Start debatten
20. februar 2019, kl. 18:49

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Flickr/ James Lord

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Mette Mellerup er Folkeskolens naturfagsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mettemellerup74@gmail.com

Jeg bliver påvirket, når jeg læser beskrivelsen af projektet.

”Undersøgelsen er baseret på 81 timers observationer i 2., 5. og 8. klasse på tre skoler. 112 elever, 11 lærere, to pædagoger og tre forældre fra klasserne er desuden blevet interviewet til undersøgelsen, som skal danne grundlag for en mere omfattende undersøgelse om emnet”

Rapporten kan læses i sin helhed på http://projekter.au.dk/etisk-myndighed

Hvis der er cirka 45.000 lærer i Danmark, hvordan kan man så med dette statistiske materiale udtale sig om, hvordan det står til med etikken i folkeskolen. Kan denne undersøgelse være valid for lærernes brug af etik i undervisningen? Jeg er målløs!

Tænk om rapporter som denne blev brugt til at træffe beslutninger på vegne af hele folkeskolen. Tænk om dette statistiske materiale førte til etik på skoleskemaet.

Denne rapport får helt nok en plads i mit kommende oplæg af ”Håndbog i sund fornuft”

https://www.folkeskolen.dk/652271/uddrag-fra-folkeskolens-haandbog-om-sund-fornuft

Ingen naturfagsundervisning uden etik

Emnerne er mange. Jeg nævner blot i flæng. Stamceller, GMO, A-kraftværker, kunstig befrugtning, fangst kvoter, CO2- udslip, abort, folkesundhed, genteknologi, fødevareproduktion, kloning, organer, klima, landbrug, affald/ressourcer, robotter, kunstig intelligens og FN´s verdensmål.

At undervise i disse emner medfører etiske aspekter. Om naturfagslærerene bruger begreberne fra etikken er jeg ikke sikker på. Men man kan vel godt tale om etiske udfordringer, uden at bruge fagbegreber som pligt-, nytte- og dydsetik.

Det er jo oplagt at undervise tværfagligt fx med kristendomskundskab. I dette fag er de etiske begreber en del af fælles mål og der kan laves en transferværdi mellem begreber i fagene.

Naturfagsundervisning er ikke sort/hvid

At lære elever naturfag er ikke sort eller hvidt, men en blanding af alle nuancer. Eleverne skal have viden om de pågældende emner, og ud fra deres viden træffe egne beslutninger. Ofte vil disse beslutninger have etiske karakter.

Konventionelt eller økologisk

I 3.c arbejder vi med landbrug. Vi har bl.a. fokus på forskellighederne mellem konventionelt og økologisk landbrug. Til at begynde med er forløbet sort/hvidt for eleverne og økologi er det eneste rigtige. I løbet af undervisningen kan eleverne se, at der også er mange fordele ved konventionelt landbrug. Jeg har ikke brugt ordet etik i 3.klasse - men vi har talt om dyrevelfærd, fødevareproduktion, mængden af fødevarer og befolkningstilvækst.

Eleverne ved at vores køleskab er fyldt med økologisk mælk og konventionelt kød. Har jeg nu indoktrineret dem? Eller blot vidst dem en side af mig selv?

Hvis læreren ikke vil fortælle om sit eget etiske ståsted i forskellige sammenhæng – hvorfor skulle eleverne så fortælle deres???

Fagsprog på etikken

Jeg falder over en udtalelse fra en af forskerne:

»Og det ser på mange måder ikke så skidt ud med danske elevers etiske dannelse«, fortæller Merete Wiberg. »De elever, vi observerede, kunne diskutere etiske problemstillinger og tage stilling til løsningsforslag. Men de manglede i den grad et sprog for det. De kendte simpelthen ikke ordene etik og moral, og det var vi noget overraskede over«.

Forskerne mener, at det er vigtigt, at de unge får ord og begreber for deres argumentation, i hvert fald i de store klasser.

Hvem ved måske det lønner sig, at give eleverne et fagsprog om etikkens begreber. Hvis dette er tilfældet må være en fælles opgave i udskolingen, hvor alle fag skal spille ind.

(Så kan vi jo altid diskutere, hvilken opgave der skal fjernes, man kan jo ikke hælde mere vand i en spand- end den kan rumme)

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Etik i naturfagsundervisningen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS