Et spørgsmål om respekt

DLF: Alt for sent at ændre prøveregler midt i skoleåret

Sidste år var der over 65.000 klik på regneregler.dk under 9. klasses afgangsprøve i matematik. Men i år behøver det lille firma bag sitet nok ikke bestille ekstra hul igennem på serveren, for kun de elever, hvis skoleleder specifikt har givet dem lov til at bruge lige præcis regneregler.dk, må slå formlerne op dér.

Internettet er pludselig ikke længere et relevant hjælpemiddel ved andre prøver end dansk stil. I 2014 åbnede en enig forligskreds ellers for netadgangen ud fra tanken om, at prøverne i højere grad skulle afspejle den virkelighed, som eleverne vil møde efter skolen. På det tidspunkt var der allerede mulighed for netadgang i skriftlig matematik. Politikerne besluttede også at åbne for nettet i dansk og at gennemføre forsøg med internet ved skriftlig tysk, engelsk og fransk. Efter to års forsøg var erfaringen, at de fagligt svage elever blev fristet til at kopiere tekster ind fra nettet, som de ikke helt forstod, og derfor må eleverne ikke bruge net ved sprogprøverne. Helt fair - man gennemfører et forsøg, man evaluerer og tager en beslutning.

Protesterne strømmer ind mod Riisagers internetstramninger ved prøverne

Men hvad der mildt sagt ikke er fair, er, at Undervisningsministeriet i dette efterår pludselig sender en prøvebekendtgørelse i høring, der ruller udviklingen seks år tilbage og slukker for Google ved alle prøver undtagen dansk. Protesterne strømmede da også ind fra hele skoleverdenen. Men der blev ikke lyttet. For ifølge ministeriet er der bare tale om en tilpasning af reglerne til de beslutninger, forligskredsen tog i 2014. Hverken Venstre eller Socialdemokratiet kan huske noget politisk ønske dengang om at begrænse internetadgangen. Til gengæld fik Socialdemokratiets Annette Lind meget naturligt den tanke, at eftersom Merete Riis­ager (Liberal Alliance) for nylig gik enegang og besluttede at slukke for nettet ved studentereksamen for at undgå eksamenssnyd, så var det nok den samme model, hun har gentaget i folkeskolen. Men nej, ministeren melder hus forbi - der er bare tale om at »præcisere gældende ret«.

Riisager: Ministeriet har desværre vejledt uklart om internet ved prøven

Præcis hvordan man tilgår internettet under prøverne, er ikke lovstof, så Riisager og hendes ministerium behøver ikke at spørge nogen om lov. Men hvordan kan det være så vigtigt at »præcisere«, at man trækker tæppet væk under 66.000 9.-klasseelever og deres lærere, som har forberedt sig på en prøve ud fra gældende regler, tre måneder før prøven? Det er muligt, at internetbrugen har udviklet sig langt ud over, hvad politikere og embedsmænd havde tænkt sig for tre-fire-fem år siden. Men så kunne man have drøftet erfaringerne fra de hidtidige prøver og forsøg med fagfolk og politikere og nået frem til en velovervejet beslutning, som man kunne implementere per 1. august. Så 9. klasse i hvert fald havde et skoleår til at forberede sig på en eventuel ny situation.

Det er et spørgsmål om at vise respekt for både dem og de prøver, der næste år for alvor hedder »eksamen«.