Et ‘rigtigt’ eventyr

Der var engang nogle lærere, som opstillede krav til Overenskomst 99. For Gud ved hvilken gang stillede vi atter forslag om, at hver lærer skulle have minimum tre timers undervisning per dag. Desuden hovedkravet om, at vi ville af med delt tjeneste, som næsten alle lærere på Rask Mølle Skole har op til flere gange om ugen. Eller i det mindste have betaling for ventetiden.

Lærerne ventede i spænding. Fik vi opfyldt vores ønsker, så lærerværelset ikke længere skulle ligne en hovedbanegård med masser af ventende mennesker og en konstant kø ved de to lærercomputere, som skulle dække de 56 læreres behov for individuel forberedelse?

Endelig, nu forelå resultatet af anden afstemningsrunde. Det blev et ja! Hele tre guldklumper var der i arbejdstidsaftalen: arbejdsdage, hvor lærerne skal møde efter mødeplanen, skal medregnes med mindst tre timer! For fuldtidsbeskæftigede lærere, der alene udfører tjeneste i folkeskolen, kan tjenesten maksimalt 40 gange årligt deles i to dele! Tid til samarbejde!

En lykkelig tillidsrepræsentant kunne derfor meddele lærerne, at det nu var slut med at møde fra klokken 8.10 til 8.55 for herefter at møde til samarbejde med andre lærere klokken 14.45. I hvert fald ville den delte tjeneste kun finde sted en gang ugentligt! Se det var et rigtigt eventyr.

Dog var der desværre en 'modstander', som vi i første omgang havde overset: 'Der skal i videst muligt omfang indgås kommuneakkorder/skoleakkorder, timerammer og helhedsaftaler for arbejdsopgaverne!' Senere står der: 'Såfremt teamsamarbejdet/fælles forberedelse er aftalt som en akkord, er eventuel 'ventetid' ikke delt tjeneste eller skoletid'.

En dybt nedtrykt tillidsrepræsentant måtte meddele dette til sine kolleger for herefter at fortælle sin familie, at hun alligevel ikke fik mere tid hjemme, fordi lærerne åbenbart fortsat skal være Danmarks mest fleksible arbejdskraft.

Hvordan kan Danmarks Lærerforening med den ene hånd sikre os ordentlige arbejdsvilkår for med den anden hånd at fratage os dem?

Forhåbentlig har jeg ikke overset, at også sikringen af de tre timer bliver modsagt et andet sted i aftalen?

Lene Riisager

tillidsrepræsentant

ved Rask Mølle Skole

Svar

Ved de sidste overenskomster har det været et absolut hovedkrav, at størstedelen af den samlede arbejdsindsats blev dækket gennem indgåelse af akkordaftaler. Meningen med at indgå akkorder er at gøre arbejdstilrettelæggelsen administrativt enkel og give læreren/lærerteamet et professionelt råderum over planlægningen og udførelsen af arbejdet. Men en akkord er en aftale mellem to parter. Kreds og tillidsrepræsentant må derfor i forbindelse med skoleårets planlægning vurdere, om der er overensstemmelse med de krav, der stilles til opgavens løsning, og den tid, der kan indgås aftale om. Endvidere må det vurderes, om det faktisk giver læreren/lærerteamet et pædagogisk råderum, eller om indgåelsen af akkorder på for eksempel teamsamarbejde generelt giver lærerne så meget ventetid, at akkorder vil blive oplevet som en hæmsko.

I den forbindelse er samarbejdet mellem skoleledelsen, tillidsrepræsentanten og lærerne om skoleårets planlægning af stor betydning. Det er vigtigt, at man på den enkelte skole har formuleret og beskrevet nogle klare principper for blandt andet teamdannelse, lærersamarbejdets struktur samt have drøftet den overordnede struktur på hverdagen.

Stig Andersen

næstformand for DLF