Et retro-historiefag

I lyset af Vagn Madsens læserbrev i Folkeskolen nummer 35 vedrørende historiefaget vil jeg gerne præcisere tre punkter.

Min kritik af historiekanonudvalget går på, at det ikke åbent og ærligt vil vedgå, at dets sigte er en re-nationalisering af folkeskolens historiefag, men søger i stedet at give det udseende af, at dets ­forslag er sagligt begrundede. Men jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved de politiske myndigheders ret til at iværksætte et sådant identitetspolitisk projekt. Dernæst beklager jeg, at udvalget har ønsket at bidrage til en væsentlig indskrænkning af elevers medbestemmelse, når det drejer sig om spørgsmålet om, hvilke ­fortider det er interessant og vedkommende at arbejde med i begyndelsen af 2000-tallet. Men jeg påpeger samtidig, at Bertel ­Haarder klart har meldt ud om, hvad der er hans politik på det felt, og det er den politik, som historieudvalget søger at forvalte. Endelig peger jeg på, at der ikke i den foreliggende forskning ­findes belæg for at antage, at en historieundervisning, der målrettet satser på oparbejdelsen af kronologisk oversigtsviden, vil blive vel modtaget af eleverne, ­eller at den vil få den ønskede virkning. Men jeg betvivler ikke politikeres ret til at påbegynde et ­didaktisk eksperiment, hvis udsigtsløse udkomme formentlig ­er givet på forhånd. Det er vilkårene i et demokrati. Skulle læsere af Folkesko-len ønske at stifte bekendtskab med en sammenfatning af den foreliggende forskning, vil de kunne finde en sådan i min bog »Historie - livsverden og fag« (2003).