Et indblik i HISTORIE's maskinrum

Den 17. marts bragte lærer ved Klarup Skole Karsten Bräuner en heftig kritik af magasinet HISTORIE. Under overskriften "Historie" Light nåede han forholdsvist insinuerende frem til konklusionen, at HISTORIE er tæt på uanvendeligt i historieundervisningen i folkeskolen. Til min forbløffelse uden nogensinde at have læst i magasinet.

Vurderingen bygger tilsyneladende på en opfattelse af, at HISTORIE ikke er rigtig historie. At magasinet er for let. At bladet gerne fifler med fakta.

Intet kunne være mere forkert.

Som tidligere folkeskolelærer og underviser i historie ved jeg, hvor vigtigt faget er. Jeg ved også, at historie ikke behøver være kedeligt for at være korrekt. Enhver dygtig formidler, lærer såvel som journalist, ved, at noget af det sværeste i denne verden er at formidle svært stof, så det fænger.

Netop den kunst gør vi en dyd ud af på HISTORIE. For vi er absolut ikke bare en flok tilfældige mennesker, der digter røverhistorier. Ud af redaktionens otte journalistiske kræfter er to universitetsuddannede historikere, en er klassisk arkæolog, to har en bachelor i historie og én (undertegnede) er tidligere folkeskolelærer med en bachelor i historie og har undervist i faget gennem en årrække.

I vores arbejdsproces bliver artiklerne til i et tæt samarbejde med eksterne fagjournalister og historikere. Fx er vores søfartsartikler som regel skrevet af en marinarkæolog efter tung research og herefter bearbejdet af redaktionen i en langvarig proces, hvor vi faktatjekker og nørkler med sproget i dagevis. Herefter følger gennemlæsninger fra kolleger og chefer, rigid feedback og selvfølgelig korrekturgang.

Vi har udover de journalistiske kræfter en række af Danmarks dygtigste layoutere og illustratorer ansat. De spiller en afgørende rolle i at gøre de allermest komplicerede sammenhænge lette og levende gennem tegninger og logisk layout. Det er formidling, der ikke kan sjuskes frem. Den form for fortælleteknik tager tid og koster kræfter. Kun derfor ser slutresultatet så ”let” ud, at ellers drevne kræfter tilsyneladende kan forveksle det med utroværdig historieformidling.

Redaktionens faglighed kommer bl.a. til udtryk gennem de banebrydende nyheder, vi jævnligt graver frem. Magasinets journalister har vha. interviews og nærstudier af nye knoglefund rekonstrueret vikingernes ukendte kampe i Baltikum, som det første medie i verden. Og vi har afdækket uløste gåder om romernes minedrift – et resultat, der blev nået gennem langvarig research i antikke kilder på originalsproget, undersøgelser af arkæologiske beviser og et tæt samarbejde med spanske arkæologer.

Vi er med andre ord både fængende historieformidlere og med til at kaste nyt lys over ukendte hjørner af verdenshistorien. Det er absolut ikke "light”– det er tværtimod ret unikt for et dansk medie.

Men resultatet er al indsatsen værd. Vi har siden vores fødsel for ti år siden været en uhørt succes og er i dag et af Nordens allerstørste magasiner med mere end en million læsere i ti lande. Vi har nogle af Danmarks mest loyale læsere og får hver eneste måned henvendelser fra historikere, der efterspørger en praktikplads, fordi de sagtens kan gennemskue, at selvom vi formidler let, har vi masser af tyngde og troværdighed.

Den hårde indsats betyder desværre ikke, at vi aldrig laver fejl (det er vist meget menneskeligt), men vi gør vores yderste for at undgå dem og ærgrer os enormt meget, når de finder vej til bladet.

Ovenstående er fakta. Jeg håber derfor, at dette indlæg har kastet lidt lys over den enorme nidkærhed og faglige tyngde, der ligger bag hver eneste udgave af magasinet HISTORIE og håber I fortsat vil læse med og bruge magasinet i undervisningen.

Hvis I har spørgsmål, input eller kritik er i altid velkomne til at kontakte os. Vi elsker nemlig at blive klogere.

Med venlig hilsen

Henrik Elling, Chefredaktør, Historie