Et godt løvindebrøl fanger intet bytte

Undervisningsministeren konstaterer meget prisværdigt, at "læsning er en af skolens vigtigste opgaver". Det sker i en tale i anledning af Tænketanken Fremtidens Bibliotekers konference om læsning. Her opfordrer formand for Danmarks Biblioteksforening og kulturudvalgsformand i Aarhus Steen Bording Andersen (A) til, at Undervisningsministeriet og Kulturministeriet går sammen om en national læsestrategi, der kan animere børn og unge til at læse bedre og mere. Baggrunden er en undersøgelse, der viser at børn læser mindre og mindre.

https://www.db.dk/artikel-type/pressemeddelelse

Det er meget vanskeligt at være uenig i ministerens udsagn. Og det er meget vanskeligt at lade undersøgelsesresultatet gå upåagtet hen. Men det er også meget vanskeligt at undlade at kigge på, om vi selv bidrager til den vigende læsning ved indbyggede systemfejl.

Igennem en lang årrække har jeg kendt en idealistisk læseildsjæl, reklamemanden Lars Møller, som har taget initiativ til et projekt, som han har døbt Ordet Fanger. Han har brugt et uhyrligt antal timer på at få skabt en indsats, der samler alle interessenter omkring det at få børn til at læse bedre og mere. Han har netværket, men hver gang har de offentlige interessenter talt positivt, men handlet ganske passivt. Han har været inviteret med til ide-møder i ministerier, hvor man har "ladet sig inspirere" af de mest lavthængende frugter til et korttidsprojekt, men ladet resten ligge. Og aldrig ydet hans initiativ økonomisk støtte. Men han kæmper videre, ved jeg.

Ud over en vis apati overfor folk, der kommer med originale ideer - det er bedre at vente på, at det politiske system synes, at det er deres egne - så må man også kigge på, hvad man rent faktisk har foretaget sig i en retning, der kan hæmme lysten til læsning.

Mange steder har man presset bibliotekerne og den del af dem, som nu kaldes pædagogiske læringscentre (skolebibliotekerne) både med hensyn til personalnormering og -uddannelse, opgavemængder og ressourcer til bøger. I fleksibilitetens, økonomiens og digitaliseringens navne har man flere steder foretaget handlinger, der ikke er fremmende for børns læsning, hverken hvad angår vejledning eller læsestofudvalg. Disse nedprioriteringer opvejes ikke af det fornemme arbejde, der udføres af skolernes læsevejledere (som i øvrigt også har vidt forskellige vilkår at arbejde under).

I grundlaget for læsning i skolen har man mange steder et langt større fokus på at styrke de formelle færdigheder af læsningen end af at fremme læseglæden og -lysten.

Jeg hører ofte, at der ikke er tid til, at læreren læser en god bog op for klassen, så man kan arbejde i fællesskab med en litteratur, der måske er for vanskelig for eleverne at læse selv, men som det er givende at arbejde med. En sådan fremgangsmåde bidrager både til en fællesskabsfølelse og til, at eleverne oplever, at der er lige så meget liv i det, man læser, som i det, man ser på film eller i spil.

Jeg noterer, at de Forenklede Fælles Mål og opgaverne til afgangsprøverne nedprioriterer fantasiskrivningen, som indgår i en dynamisk symbiose med fiktionslæsningen.

Jeg ser, at man i oplæggene til undervisning efter læringsmål nu skal læse Jesper Wung-Sungs Tretten Tynde Teenagere for at få viden om unges livsvilkår på skrivetidspunktet. Et sådant tilrettelagt armod kan næppe fremme læselyst. At gøre læsning af litteratur til en målbar kompetenceaktivitet er for fattigt, hvis man ønsker, at børn og unge skal læse mere.

Jeg ved, at mange har glæde af at læse e-bøger på deres iPad. Og det er fint. Men det er også vigtigt at vide, at digital læsning og analog læsning er noget vidt forskelligt, kan noget vidt forskelligt og motiverer til noget vidt forskelligt. Fx til mængdelæsning over for dybdelæsning.

Hvis man er interesserede i at overveje og reflektere over sådanne spørgsmål, vil man måske opdage nogle "lavthængende frugter".

Det er fint at Biblioteksforeningen sender en smuk læsegazelle af sted, og at ministeren leverer et rigtigt løvindebrøl. Men måske overser man de langt lettere byttedyr, som man selv har gjort svage i spillet om trimning og digitalisering af den offentlige sektor.