Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Et fortjent tak til lærerne

Kassen med de røde æbler stod klar til os på vores skoletorv i går morges. Elevrådet havde lavet en video med en masse hilsner fra eleverne til os på skolen. Bestyrelsesformanden sagde pænt tak til samtlige af os lærere ved at læse navne op til samlingen for hele skolen.
En dag med ekstra tak og kage i frokostpausen – fortjent? Ja, bestemt!

Trine Hemmer-Hansen
Trine Hemmer-Hansen Dansk- og idrætsrådgiver
Start debatten
6. oktober 2017, kl. 20:12

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Foto: Privat

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

I en tid med flugt fra folkeskolen er små events som det i går meget vigtigt. En del lærere har de seneste år valgt at takke af, da flere mener tilliden til læreren er væk. Den stærkt styrede ramme for dagligdagen og det begrænsede personlige råderum er med til, at flere har sagt fra og er forsvundet ud i andre skoleformer eller i andre jobs.

Systemet lader ikke længere læreren arbejde frit og engageret. Der er målstyring på hele vejen. Det er ikke udpræget dårligt, men det sætter nogle begrænsninger for et stykke arbejde, der gerne skulle udspringe af inspirerende didaktiske ideer.

Anerkendelse er vigtigt

Derfor er det så vigtigt, at vi som er tilbage får en tilkendegivelse i ny og næ. Jobbet er ikke, hvad det har været, men nu må vi også videre. Det er min klare overbevisning. Jeg kan ikke blive i dette job og fortsætte surmuleriet for evigt. Det er blot vigtigt i den process, at vi lærere anerkendes for, at vi stadig leverer et godt stykke arbejde – trods forandringerne.

Nuvel – gårdagens happening er planlagt og lagt ind i årskalenderen. Dagen har endda et navn. Men en del mennesker tog sig faktisk tid til at gøre noget ekstra ud af dagen. For vores skyld.

Det viser hos min skole en tilfredshed med os som samlet gruppe. Ingen havde behøvet at gøre mere end blot levere et æble i dag. Men forældre, elever, bestyrelse, ledelse og lærere er dybt afhængige af hinanden, og vi er nødt til at stå sammen. Vi må leve med den virkelighed, vi står i lige nu, og sammen skal vi have det bedste ud af det.

Æblet som symbol

Æblet i går var hverken et Wilhelm Tell æble med pile hvislende over hovedet på os. Det var heller ikke et syndens æble. Det var i stedet det æble, der holder sygdomme væk. Et æble der forklædt som anerkendelse leder os på vej mod et styrket sammenhold – alle os indenfor murene.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Et fortjent tak til lærerne

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS