Et fortjent tak til lærerne

Foto: Privat

I en tid med flugt fra folkeskolen er små events som det i går meget vigtigt. En del lærere har de seneste år valgt at takke af, da flere mener tilliden til læreren er væk. Den stærkt styrede ramme for dagligdagen og det begrænsede personlige råderum er med til, at flere har sagt fra og er forsvundet ud i andre skoleformer eller i andre jobs.

Systemet lader ikke længere læreren arbejde frit og engageret. Der er målstyring på hele vejen. Det er ikke udpræget dårligt, men det sætter nogle begrænsninger for et stykke arbejde, der gerne skulle udspringe af inspirerende didaktiske ideer.

Anerkendelse er vigtigt

Derfor er det så vigtigt, at vi som er tilbage får en tilkendegivelse i ny og næ. Jobbet er ikke, hvad det har været, men nu må vi også videre. Det er min klare overbevisning. Jeg kan ikke blive i dette job og fortsætte surmuleriet for evigt. Det er blot vigtigt i den process, at vi lærere anerkendes for, at vi stadig leverer et godt stykke arbejde – trods forandringerne.

Nuvel – gårdagens happening er planlagt og lagt ind i årskalenderen. Dagen har endda et navn. Men en del mennesker tog sig faktisk tid til at gøre noget ekstra ud af dagen. For vores skyld.

Det viser hos min skole en tilfredshed med os som samlet gruppe. Ingen havde behøvet at gøre mere end blot levere et æble i dag. Men forældre, elever, bestyrelse, ledelse og lærere er dybt afhængige af hinanden, og vi er nødt til at stå sammen. Vi må leve med den virkelighed, vi står i lige nu, og sammen skal vi have det bedste ud af det.

Æblet som symbol

Æblet i går var hverken et Wilhelm Tell æble med pile hvislende over hovedet på os. Det var heller ikke et syndens æble. Det var i stedet det æble, der holder sygdomme væk. Et æble der forklædt som anerkendelse leder os på vej mod et styrket sammenhold – alle os indenfor murene.