Et folkeligt oprør

Politiken fortæller 15.11., at knap hver sjette elev fra 0. til 9. klasse nu går i en friskole, hvilket efter sigende skulle vække bekymring bl. a. hos de politikere, der har sørget for at gøre folkeskolen så uduelig, at det mest naturlige er, at forældre vælger den fra, hvis de vil deres egne børn det godt. Og da der så vist er mange forældre, der slet ikke har råd til at sætte deres børn i en friskole, eller som bor i nærheden af en sådan, kan man formode, at mange flere end hver sjette elev ville flytte over i en friskole, hvis bare deres forældre havde råd til det.

Hvordan man end vender og drejer kendsgerningerne, så er det da vist nok uomgængeligt, at den danske udelthedsskole, herunder den nye sminkede heldagsudgave af det samme undervisnings- og uddannelseskvælende produkt er foragtet og afskyet af den danske befolkning, medens den samtidig er grænseløst beundret af næsten samtlige politikere. Man kan vel sige det sådan, at i samme øjeblik en person bliver politiker forvandles han til en bastant ufolkelig person, der satser på et projekt, som folket ikke vil vide af og derfor flygter fra.

Politikerne forvandles pludselig til nogle personer, der, frem for at repræsentere befolkningen, véd bedre end befolkningen. Og så forstår politikerne ikke, at befolkningen, når denne en sjælden gang har mulighed for det, prioriterer anderledes, end politikerne bedrevidende vil have den til. Jo, befolkningen kan såmænd godt lide folkeskolen, hvis man spørger dem. Lige indtil det er deres egne børn, der skal gå i den. Så betyder kvalitet pludselig meget. Og så vælger man de frie skoler, hvis man ellers har råd til det.

Folkeskolens opblandede klasser af alle mulige elevkategorier, der har det med at sygne hen i infernalsk larm, og hvor lærerne endnu et kvart århundrede efter starten på det tilstræbt kaotiske, endnu ikke har fået at vide af nogen ekspert, hvordan man underviser alle disse forskelligheder på fuld tid, har ganske givet mange kvaliteter og fordele, som alle velvilligst hopper med på, lige indtil man skal til at udsætte sine egne børn for fænomenet. Så får tonen en anden lyd. Så skifter man over til friskoler, hvor elevklientellet forventes at være mere homogent og derfor mere undervisningsvenligt og derfor igen mere kvalitetsbefordrende. Og der får børnene faktisk af helt naturlige grunde bedre uddannelser, hvilket ses af, at børnene i friskolerne får højere karakterer end folkeskolens elever. Og tænk, at nogen forældre dog kan handle så egoistisk usolidarisk, at de svigter folkeskolen, jamrer man. Men det kan de altså. Og det kan ikke så få folketingspolitikere faktisk også. De kæmper for den udelte skole, men skal ikke selv nyde noget af den.

Skoleledernes formand, Anders Balle, udtaler til Politiken 16.11. en frygt for, at folkeskolen ender med at blive en sekundaskole, når hver sjette elev forlader folkeskolen til fordel for en friskole. Den frygt er ganske ubegrundet. Folkeskolen bliver ikke en sekundaskole. Folkeskolen er af politikerne for længst indrettet til at være en sekundaskole. Og selv om friskolernes elever får bedre karakterer, ”så er det ikke sikkert, at dette er bedre for den enkelte elev”, siger Balle som forsvar for udueligheden. Og så mener Balle vist nok, at han har hævet den uduelige udelthedsskole op over de friskoler, hvor eleverne får højere karakterer. Men man kan selvfølgelig ikke opveje kvalitetsløshed med sådan en fiks bemærkning. Mageløst tåkrummende nonsens.

Jamen, ”man kan ikke bare vælge en skole med et højt snit og så tro, at ens barn også får det”, tilføjer Balle. ”Det afhænger også af, hvor gode lærerne er”. Og dermed har forældrene fået klar besked af Balle på, at lærerne på friskolerne er bedre end lærerne i folkeskolen. For børnene på friskolerne får jo højere karakterer, end børnene i folkeskolen får. Og så er Balle fri for at fortælle, hvor ringe folkeskolen er indrettet. Det hele er altså lærernes skyld. Folkeskolens lærere er dårlige. Friskolens lærere er gode.