Et folk uden historie er som et træ uden rødder

I vejledningen for faget historie under kompetenceområdet historiebrug hedder det sig at: “Fortalt historie bliver ofte til med et erindringspolitisk sigte, dvs. med henblik på at fastholde, bearbejde og omdanne erindringsfællesskaber.” Selvom fortalt historie ofte er en mere diffus størrelse end de statuer, skrifter og bygninger jeg her vil henvise til, så er ødelæggelsen af den materielle kulturarv for mig at se udtryk for netop det citatet beskriver; et forsøg på at bearbejde og omdanne erindringsfællesskaber – hvilken mere kraftfuld måde at gøre det end at ødelægge fortidens overleveringer til nutiden i form af statuer, biblioteker og andet der kan minde folk om, hvem de var og hvad de kommer af. Et træ uden rødder er lettere at flytte rundt med, men har som bekendt også svære vilkår hvad angår overlevelse. Lektor Inge Sjørløv, der er medlem af Den danske Unesco-nationalkommission, siger det uden at lægge fingre imellem “Det er den menneskelige værdighed, der forsøges ødelagt; det er kulturen som modstandsdygtig, kulturens magt til at give håb, og det er det, der skal forsvares.” Et forsvar der både påhviler UNESCO og andre institutionelle aktører, men vel også historielærerne i forhold til at vise eksemplerne frem og skabe bevidsthed om historiens konkrete betydning!?

Eksempler på ødelæggelse af kulturarv:

1992: Serberne ødelagde Sarajevos nationalbibliotek. Måske for at slette beviserne for Bosniens flerkulturelle historie.

1949: De kinesiske kommunister med Mao Zedong i spidsen ødelagde da de overtog mgten historiske mindesmærker og genstande med henvisning til at ville smadre gammel kultur, gamle ideer og gamle traditioner.

1933: Nazisterne brændte store mængder af “uønsket kultur”.

Andre eksempler der kan næves er Talebans og Islamisk stats ødelæggelser af religiøs kunst og historiske levn i Afghanistan og Syrien – i de eksempler ligger der en oplagt tværfaglig vinkel med kristendomskundskab, da begrundelserne ser ud til i højere grad at være religiøse f.eks. blev Buddha-statuerne som Taleban ødelagde i Afghanistan i 2001 ødelagt med henvisning til religiøst billedforbud. Af ældre eksempler på ødelæggelse af religiøs kunst kan nævnes af Valdemar og Absalon i korstoget mod venderne brændte statuen af vendernes gud Svantevit.

Inspireret af:

http://politiken.dk/kultur/art5567177/Her-er-de-mest-berygtede-kultur%C3%B8del%C3%A6ggelser-i-moderne-tid

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/religioes-oedelaeggelse-af-billeder-har-lange-historiske-skygger

http://www.emu.dk/modul/vejledning-faget-historie

Kronik af Inge Sjørløv:

http://samf.ku.dk/presse/kronikker-og-debat/kulturarv-er-meget-mere-end-monumenter/