Et er teori ...

Onde tunger siger, at den tydeligste forbindelse mellem teori og praksis i den danske skole er manglen på sammenhæng. Måske svarer det til myten om, at idealistiske nyuddannede lærere ofte bliver modtaget af erfarne kolleger med ordene: Ja, ja, ét er teori - noget andet praksis. Passer det, kan der desværre være grunde til, at denne uheldige praksis er opstået, og grunde til, at den ikke hverken kan trylles eller moraliseres væk, men må forandres ved at ændre praksis. Danmarks Evalueringsinstitut, Eva, pegede således sidste år i sin rapport om seminariernes pædagogikundervisning på, at der i uddannelsen naturligvis skal arbejdes med skolens mål og værdier og dermed med, hvordan skolen bør være. Der må derfor gøres mere ud af at træne de studerende i at analysere både idealerne og betingelserne for lærerprofessionen. Her peger Eva på, at det netop er i praktikken, at der skal arbejdes med spørgsmålet om, 'hvad man gør, når man ikke kan få idealerne til at passe med virkeligheden'.

Desværre viser en helt aktuel undersøgelse fra Praktiklærerforeningen, at denne indlysende idé på linje med den allerede erklærede ambition i læreruddannelsesloven fra 1997 om at styrke praktikken alt for mange steder fortsat vil forblive ren teori. Tallene viser nemlig helt uantagelige forskelle seminarierne imellem. Og de viser, at en lang række seminarier i stedet for at tilbyde de nødvendige flere praktik- og vejledningstimer tilbyder dramatisk færre. Vi må også have fat i sammenhængen mellem teori og praksis på efteruddannelsesområdet. For det første er der endnu ikke i praksis kommet gang i den lovvedtagne styrkelse af praktiklæreruddannelsen. For det andet taler (andre) onde tunger om, at 95 procent af al efteruddannelse er spildt. Det skyldes, at virkningen af indlæring af ny teori hurtigt fordamper, hvis ikke arbejdspladserne gennem ændret organisation sikrer, at den ny viden får mulighed for at udfolde sig i praksis.

Efterskrift!

I Danmarks Lærerforening har vi en teori om, at læsere af Folkeskolen er på det rene med den praksis, at foreningens mening om dette og hint skal findes i klummen på siden her, mens lederne forrest i bladet udtrykker redaktionens holdning.

Det er lederen i nummer 10 om gymnasiereformen, der får mig til at reflektere over teori og praksis i den sammenhæng. Den kan læses, som om rektorerne fremover (bare) kan modvirke regeringens planer om at sænke adgangskravene til seminarierne ved at holde sammen om fortsat at forlange et A-niveau i dansk på hf. Den går bare ikke. For når en lov slår fast, at hf er adgangsgivende, selvom B bliver højeste niveau, så er det ren teori at tro, at seminarierne vil kunne omgå den i praksis. Derfor er det her, lovforslaget skal ændres.