På sådan en blæsende, regnfuld aften i marts er det passende at sætte sig godt til rette med en blog eller to foran sig. Gerne med en kop kaffe, hvis man ellers kan sove bagefter.
I ovennævnte artikel plæderer skoleforsker Hans Dorf for, at det primært skal være lærernes faglig, der skal være styrende for indholdet i samfundsfagsundervisningen. Dette lyder umiddelbart meget indlysende, men understegningen er nok så væsentlig, når man blandt andet tager følgende citat i betragtning:
” Deskriptiv, faktuel viden er basis for at eleverne kan gå i gang med at organisere, perspektivere, vurdere og reflektere sig frem til nye kundskaber. Læreren skal forlange at eleverne lærer fakta og at de accepterer at noget er fakta".
Citatet skal se i lyset af, at mange elever vil diskutere konspirationsteorier, som noget, der er lige så rigtigt, som virkeligheden.
Nej, jorden er ikke flad. Sådan er det!
Man kunne vælge at lade sig blive gråhåret, og langhåret, og kalde denne drejning for en gang senmodernistisk relativitetspladder i en tid, hvor alt er til diskussion, men det vil være for let bare at afvise elevernes relativistiske syn på den virkelighed, de befinder sig i. Dermed risikerer man selv at fremstå virkelighedsfjern.
Selvom det kan være svært at tage konspirationsteorier alvorlige, er de en del af børn og unges virkelighed, og som lærere har vi en højaktuel opgave, som i høj grad skal tages alvorlig. Børn og unge har brug for voksne, der kan sige: ”Sådan var det, og det var det, der skete, og det har medført at…”. Heri ligger Dorfs accept af fakta.
Jeg er begejstret for den kildeorienterede tilgang i samfundsfag og historie, men den stiller til stadighed store krav til den bagvedliggende viden, der kræves for at kunne behandle kilderne kritisk og virkelighedsnært. Hans Dorf rammer plet. Læs artiklen herunder.
Er virkeligheden til evig diskussion i undervisningen?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.