Er vi ved et vendepunkt for skolen

Kan der anes et vendepunkt ud af krydspresset på skolen?

Folketinget har den 21.2.17 vedtaget en lov: L 109. Er den et vendepunkt? Så god er verden nok ikke. Men den kunne blive det. Det er en opdatering af lov om folkeskolen, hvor resultatet af inklusionseftersynet implementeres. I eftersynets rapport blev det anbefalet at gå væk fra måltallet, at 96 procent af alle elever skal være i skolen, og til det kvalitative valg, at alle elever har ret til at udvikle sig i faglige og sociale fællesskaber. Heri ligger, at alle børn og alle elever i virkeligheden har brug for den ret. Det tog jeg til mig ved skoleledernes formand Claus Hjortdals understregning af eftersynets konklusion. Det holdt jeg fast i og argumenterede for ved tilblivelsen af L 109. I stedet for at indarbejde betydningen af inklusion i skolens formål, skulle vi gøre den egentlige pointe, at alle børn har ret til faglig og social udvikling i fællesskaber og tilføje, at alle børn har ret til at møde høje forventninger, til det centrale.

Det blev alle i kredsen af aftalepartier enige med ministeren om, og i L 109 tydeliggøres det, at undervisningen skal tilrettelægges, ”så alle elever udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt, og trives i skolens faglige og sociale fællesskaber. ” Og derfor står der: ” Det påhviler skoleledelsen at sikre, at det undervisende personale planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever. ”

Og skolebestyrelsen skal nu fastlægge principper for faglig og social udvikling i fællesskaber i skolen.

Derfor skal der sluttes med et credo:

Forvaltningen ud af skolen. Skoleledelsen ind på skolen. Skolebestyrelser på hver matrikel

I skolen danner lærere og pædagoger myndige borgere og medborgere og livsduelige mennesker.

Bliv ved med det. God skole!