Er rigtigt skoleeventyr

Her op til jul har vi netop oplevet et rigtigt skoleeventyr.

Som i alle gode eventyr gik vi først så gruelig meget igennem. Det startede for mange år siden med Trinidad-Tobago. Den lille tidligere koloni ud for Venezuela blev et symbol på et nationalt chok. Trinidad var nemlig et af de 32 lande, som deltog i den første internationale læseundersøgelse i 1991.

Som mange kan huske, blev Danmark her tredjesidst – og ydmygelsen blev understreget af, at vi lå på niveau med lande som netop Trinidad-Tobago.

Chokket kan efter danske forhold sammenlignes med det såkaldte Sputnik-chok, som ramte den vestlige verden, da Sovjetunionen i 1957 sendte den første satellit i kredsløb om jorden. Hvor var verdens bedste folkeskole blevet af?

Når der er grund til at mindes hine onde tider, er det naturligvis, fordi Danmark nu – også med international undersøgelsesstandard – kan sige, at folkeskolen er i verdensklasse i læsning. I den forgangne uge viste den internationale Pirls-undersøgelse, at elever i 4. klasse nu ligger på en delt femteplads blandt alle deltagende lande. Også Timss med matematik og naturfag placerede Danmark tæt på toppen. Så selv om der stadig er stor spredning mellem eleverne, er der tale om et markant bedre resultat.

Hvad er der sket? Skal det være et rigtigt eventyr, skal der jo være både helte, et projekt og en morale:

Da Trinidad-chokket havde lagt sig, gik alle i og omkring skolen i gang. Ligesom Sputnik-chokket førte til det meget ambitiøse amerikanske rumprogram, trak hele den danske skoleverden i arbejdstøjet. Lærerne fik kurser og sled med læsebånd, læsekonkurrencer og forældreengagement. Skolelederne havde fokus på læsning morgen, middag og aften. Skolerne gennemførte læseprojekter, kommunerne uddannede læsevejledere og indførte satsningsområder inden for læsning – for blot at nævne nogle få af alle de små og store indsatser.

Når forskerne i dag gør regnebrættet op, kan en af arkitekterne bag undersøgelserne, Peter Allerup, konkludere, at det hverken er klassestørrelse, skolestørrelse eller antallet af timer, der har udført miraklet. Han tildeler lærerne helterollen.

Som alle eventyr har historien en morale: Hvis der er tydelige mål, som alle kan se meningen med – og lokal frihed til at forfølge dem på alle mulige måder – så kan folkeskolen flytte sig og eleverne rigtig langt. Det er den filosofi, Ny Nordisk Skole bygger på. Og det er sådan, eventyret om folkeskolen kan ende godt.

Lad os håbe og bede til, at alle kan se moralen – og lad julefreden sænke sig over skolelandet.