Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Er mundbind værd at kæmpe for, Gordon Ørskov?

Lærerne er den faggruppe, som hyppigst bliver smittet med corona, når de er på arbejde. Vi har en nøglerolle, hvis folk skal kunne gå på arbejde, og samfundet skal holdes i gang. Hvem kæmper for lærernes tryghed? Det gør DLF, som kræver, at vi skal have lov til at gå med mundbind på job. Hvad skal det gøre godt for ?

Jan Frejlev
2 kommentarer
18. december 2021, kl. 11:20

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

2 kommentarer

Lærernes formand ønsker, at lærernes skal have lov til at gå med mundbind og visir, når de underviser.

Lærer i dansk, engelsk, historie og drama. Har desuden været AMR og TR. Det betyder alt for mig, at lærerne har et godt arbejdsmiljø. Forvent, at jeg kommenterer og beskriver stort og småt i en lærers livlige virkelighed. Mit udgangspunkt er, at jeg ser verden i helikopterperspektivet. Vær beredt på, at det bliver langt i spyttet indimellem, og metaforer, sammenligninger og anekdoter vil flyve vildt med et glimt i øjet. Andre gange sætter jeg helikopteren ned på jorden for at gå på opdagelse i stort og småt fra min hverdag som lærer. Efter to år på Bornholm vender jeg i 2018 tilbage til København, hvor jeg er lærer på en folkeskole på Østerbro i hjertet af speltbæltet. Efter skoletid giver jeg min forholdsvis livlige fantasi udløb ved at skrive noveller og romaner, imens jeg spiller vinylplader. På bloggen er jeg næsten altid saglig. Kommentarer er altid velkomne.

Hvad skal det gøre godt for? Det kan skabe tryghed hos nogle lærere, som er utrygge ved at undervise den mest smittespredende befolkningsgruppe. Det er ingen imod.

Vil det mindske risikoen for lærerne bliver smittede med corona? Næppe! Det vil nok snarere mindske risikoen for at coronasmittede lærere spreder smitte. Det er ingen imod.

Min pointe er, at når lærerne er den faggruppe, som hyppigst bliver smittede af corona, så kunne DLF´s formand snildt lægge snittet der, hvor det vil gøre en forskel for mange lærere. Fx det er dokumenteret, at lærere lider af eftervirkninger efter coronasygdom. Nogle af disse lærere mister jobbet pga. for langvarigt sygefravær.

DLF har ikke råbt overfor at medlemmerne bogstavelig talt falder på coronafronten. Skal vi ikke kæmpe for, at vi beholder vores job, selvom vi må melde forfald, når vi tager en stor risiko med vores helbred i det store fællesskabs tjeneste?

Sidste år drømte alle om at corona var et forbigående fænomen. Nu er vi klogere. Corona er blevet endnu et vilkår, som strammer skruen på lærernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Den skrue vil blive ved med at stramme, fordi ingen ved, hvornår den sidste mutation af corona har gennemtrawlet befolkningen.

Hvorfor rykker lærere ikke frem i vaccinekøen?

Hvorfor kører der ikke mobile pcr-test-centre rundt til skolerne med krav om test af alle i stedet for de mindre sikre quick-tests?

Kæmp og arbejd i retorik, debat og lobby-arbejde for lærerne, så vi kan mærke det, eller spørg os mere direkte uden om kredsstyrelser om, hvad lærernes synes, der er værd at arbejde for.

En kamp for mundbind vejer lige så lidt som selve mundbindet – næsten ingenting.

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Er mundbind værd at kæmpe for, Gordon Ørskov?

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS