Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Er jeg uddannelsesparat?

Jeg har fået spørgsmålet utallige gange i løbet af efteråret af mine elever på 8. årgang. ”Er jeg uddannelsesparat, Maria?” Og hver gang gør det lidt ondt indeni. For uanset hvordan vi vender og drejer den, pakker den ind og fortæller dem, at ’parathedsvurderingen ikke er en dom’, så ændrer det ikke på, at det for den unge i virkeligheden kan kortes ned til: Er jeg god nok, eller er jeg ikke god nok?

Maria Roneklindt
Maria Roneklindt Lærer og Folkeskolens engelskrådgiver
Start debatten
22. november 2020, kl. 13:40

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Foto: flickr.com/GotCredit

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Maria Roneklindt er Folkeskolens engelskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: roneklindt@gmail.com

Jeg har det stramt med UPV’en. Og dette på trods af at jeg ved, at vi jo faktisk bare forsøger at hjælpe den unge på rette spor. Måske skal der lidt ekstra fokus på det faglige i matematik, eller måske skal man hjælpes til at blive bedre til at møde til tiden om morgenen. Fint nok. Men behøver vi en formel vurdering i den ene digitale formular efter den anden, samtaler med uddannelsesvejlederen og breve i e-Boks for at slå de ting fast?

Big brother is watching you

Når man er fjorten år og elev i det danske skolesystem, er man efterhånden vant til at blive målt og vejet. Man bliver testet i alle fag, man får karakterer og faglige mål, man skal arbejde hen imod. Det handler om at lære og at dygtiggøre sig. Fremad. March! Men med UPV’en måles og vejes man som ung også på det personlige og det sociale plan. Alt skal dokumenteres, så det senere kan bruges i begrundelsen for UPV’en. Som ung skal man træde varsomt. Big brother is watching you.

Jeg vil have tid med mine elever

Jeg er som lærer ikke fan. Jeg vil gerne hjælpe mine unge mennesker i 8. klasse på rette vej. Jeg vil gerne guide dem, så de ikke rammes for hårdt af virkelighedens ubarmhjertighed, når de forlader folkeskolen. Men det behøver jeg ikke en UPV for at gøre. I stedet vil jeg have mere tid sammen med dem. Elevsamtaler, hyggestunder, sociale arrangementer. T-I-D. Til at snakke med dem og deres forældre. Til at lære at kende uden at skulle dokumentere. Og til at fortælle dem, at de faktisk er gode nok helt, som de er.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Er jeg uddannelsesparat?

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS