Er hjemmeskolen og coronaskolen i virkeligheden kommet for at blive?

Selvfølgelig skal eleverne tilbage i skole! Men det er også nu, at vi skal huske på at bruge det positive og konstruktive, vi har erfaret i forbindelse med hjemmeskolen og coronaskolen.

Min erfaring er, at mange elever har haft lettere ved at fordybe sig i undervisningen i hjemmeskolen i nogle af fagområderne, eksempelvis i matematik. Det har været lettere for eleverne at få en stille snak med læreren om faglige udfordringer, og mange elever har oplevet at nå flere opgaver end normalt. Der har været mere ro og tid til fordybelse hjemme, som man ikke kan finde i skolen, som vi kender den med mange skift, travlhed og mange mennesker at forholde sig til på et forholdsvist lille areal. Dertil store forventninger om høj grad af indlæring og udvikling af sociale og samarbejdsmæssige kompetencer.

Der er og har været meget snak om elevernes manglende trivsel, og selvfølgelig er der noget om snakken. Men der er altså også elever, og jeg tror, det er flere, end vi regner med, som har nydt roen og fraværet af konflikter med andre elever. Mange af mine elever har ytret sig positivt om, at det var rart at have mere plads og ro omkring sig. Kunne det også være en god idé med forskudte mødetider og frikvarterer i fremtiden?

Så hvad kan vi bruge fremadrettet? Ja, hvis politikere, embedsmænd og skoleledere vil, så kan hjemmeskolen og coronaskolen noget, som den almindelige skole ikke kan. Det taler for, at der generelt skal være færre elever i klasserne, der skal generelt ansættes flere lærere i folkeskolen for at opfylde de faglige mål, og vi skal turde ændre ved den i forvejen kendte struktur i skolen. Alt sammen så det selvfølgelig samtidig giver mening ind i den i forvejen eksisterende skole. Der er ikke tale om en revolution, blot en mindre reform her og nu.