Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Er du livstræt og ikke smilende?

Det er et noget forstemmende studie at læse stillingsopslag indenfor skoleverden i disse år.

Trine Oxvig
Trine Oxvig
Start debatten
25. oktober 2019, kl. 13:48

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Er der nogen, der søger livstrætte og ikke-smilende lærere?

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Det er et noget forstemmende studie at læse stillingsopslag indenfor skoleverden i disse år. Det er næsten lykkedes at hive al pædagogik og indhold ud af dem. Tilbage står flosklerne i kø med slidte og tomme ord og det kan som ansøger være svært at spore sig ind på, hvad det egentlig er for et job, man søger. For du skal snart alle vegne have mange bolde i luften, være forandringsparat, arbejde målrettet, have blik for dit eget potentiale og fortsæt selv gerne den uendelige og trættende liste.

Et kig på en del aktuelle stillingsopslag indenfor skoleområdet vanskeliggør at afgøre, hvem der tager 1. pladsen for at få hele pladen fuld i Bullshit bingo. Der er godt nok kamp til stregen. Til trods herfor, så er det for mig at se Gentofte Skole, der løber med 1 pladsen.

Skal du arbejde på Gentofte Skole er det ikke nok, at du er dygtig og engageret. Du skal også være livsglad. Livsglad…. Det kan jo, om ikke efterlade en livstræt, så i hvert fald arbejdstræt…. Til gengæld får du dygtige kolleger, står der i opslaget.

Oveni det hele skal du være smilende. Altså smilende og livsglad, men det er også vigtigt, at du er positiv, har energi og drive og kan få øje på livets humoristiske øjeblikke. Her vil jeg gætte på, at du nok skal smile samtidig og være fuld af livsglæde. Og så har du selvfølgelig blik for dit eget pædagogiske og faglige udviklingspotentiale. Og Gentofte Skole er så generøs, at den eksplicit gerne vil medvirke til, at dit potentiale bliver sat i spil og bliver udfordret.

Jeg er sikker på, at de mange lærere, der virker i Folkeskolen i dag, godt ved hvad der ligger i at få sit fulde potentiale foldet ud i arbejdstiden. Men lad os nu ikke tage livsglæden fra nogen. Det er jo fredag.

Lad os i stedet lege lidt og slå bullshit filteret til og kigge lidt på antonymer med floskler hentet fra dette stillingsopslag, der i hvert fald har, om ikke hele bullshit bingo pladen fuld så i hvert fald tæt på.

Vupti så får vi dette opslag:

’Gentofte Skole søger to dårlige, uengagerede og livstrætte lærere. Er du energiforladt og arbejder du uden mål og med, så kan skolen hjælpe til at afvikle dit potentiale. Det er vigtigt, at du er negativ og ikke kan få øje på livets humoristiske øjeblikke. Du skal være afviklingsorienteret og uden blik for dit eget pædagogiske og faglige udviklingspotentiale. Du skal være fagligt uambitiøs på skolens og elevernes vegne og helst ikke være parat til at indgå i samarbejder. Vi kan til gengæld tilbyde dig uengagerede, asociale og dårlige kolleger’.

Når man læser stillingsopslag for tiden, får man næsten lyst til at tilføje: Såvel løn- som arbejdsforhold kræver en udpræget humoristisk sans. Og en gennemlæsning er aktuelle stillingsopslag kan efterlade en, hvis ikke livstræt, så måske en anelse arbejdstræt. Men det afhænger naturligvis af, om man formår at rette blikket mod livets humoristiske øjeblikke og er den livsglade type.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Er du livstræt og ikke smilende?

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS