“Er du der? “

Jeg savner mine elever. Helt vildt! Jeg savner at tale med dem, pjatte med dem og se dem kæmpe til de lykkedes. Jeg savner at høre om det der går godt og det der går ad h*****e til. Jeg savner dem. Men det har jeg fundet en midlertidig løsning på. Den hedder Teams og jeg mødes med eleverne et par gange om ugen og snakker om løst og fast, om opgaver, om Corona og om hvornår vi skal i skole igen – sådan rigtigt.

Men der er nogen jeg ikke møder på Teams. Der er nogen der sidder hjemme og ikke får logget på, ikke får set beskederne og ikke er klar over hvad der sker i hjemme-skolen. Dem savner jeg allermest.

Under normale omstændigheder møder jeg dem jo i skolen og kan snakke med dem dér, men sådan er det jo ikke lige nu. Jeg må finde andre veje til dem og lige nu er det messenger og sms. Det er korte beskeder, der mere handler om at de ved jeg er der, end at jeg holder dem oppe på alle de opgaver de ikke får afleveret lige nu. Og de er der heldigvis, endnu.

Jeg glæder mig til alt det her Corona-hjemmeskole får ende. Jeg glæder mig til at komme tilbage til hverdagen og skolen. Og jeg glæder mig til at se mine elever i øjnene igen og fortælle dem at alt nok skal blive godt.