Er du blind? Så se bedre efter!

Jeg var til et foredrag med en blind mand for noget tid siden. Han fortalte at han en dag kom op fra metroen, og en avissælger stak en avis ud foran ham og spurgte ”Vil du have en avis?”. Han svarede ”Nej tak, jeg er blind”. Hun svarede så ”Er du sikker på at du ikke vil have en avis?” .

Den historie er jo helt absurd. Ingen ville da tilbyde en blind mand en avis – TO gange. Første gang kan vel smutte, når man står på en travl station, men anden gang?!

På trods af det logiske i forhold til den her historie, så er jeg ude for netop dette fænomen hver dag i mit arbejde – at tilbyde en avis til en blind elev. Og det sker op til flere gange om dagen. Eleven er jo ikke i ordets bogstaveligste forstand blind, men kan af forskellige årsager ikke læse den avis jeg deler ud.

Jeg kigger til venstre. Der sidder en af klassens drenge. Han er ikke kommet i gang. Computeren er ikke engang tændt. Så siger jeg ”Hov.. den computer dur da kun når du tænder den”. Han trykker på ”tænd”-knappen og sukker. Jeg går videre og deler klassen ind i grupper. Jeg er i hopla. Klassen er med på opgaven, og det begynder at summe ved bordene. Jeg kigger til venstre igen. Nu er computeren tændt, men han er ikke logget på. ”Kom, kom, kom” hepper jeg. Jeg går over og hjælper en gruppe. Da jeg går tilbage mod lærerbordet sidder drengen stadig på sin plads. Nu er han logget på, men ikke kommet videre. Han stirrer på sin skærm, eller nærmere lige igennem den.

Sådan er det hver dag i hver eneste time for ham. Eleven har overbliksvanskeligheder og de bliver altså ikke fikset fra den ene dag til den anden. Den opgave, der er stillet klassen, vil for den her dreng svare til at give en blind person en avis, stille en række krav til et oplæg om en artikel heri og ikke tænke videre over, at han ikke kan læse den. Hvis den blinde dreng så havde brug for hjælp, ville jeg sætte avisen tættere på øjnene og sige ”prøv igen”. Der er flere børn i den danske folkeskole, der udsættes for lignende situationer - flere gange om dagen.

Jeg har 26 elever i klassen på alle niveauer af karakterskalaen, og til tider reduceres jeg til avisbudet, der deler aviser ud til blinde, fordi der ikke er tid til at se og forberede til den enkelte. Alle børnene skal blive så dygtige som de kan, men hvordan bliver de det, når der ikke er tid til at guide dem igennem artiklen og de tilhørende spørgsmål, fordi der er fokus på alt muligt andet udover selve gennemførelsen af undervisningen? Der skal altid tages et valg om hvilke opgaver jeg skal løse, og hvor meget tid jeg kan tillade mig at bruge på de enkelte opgaver.

Derfor vil jeg nu tage mig tid til at se på aviser til alle mine elever – Jeg er nemlig lærer og ikke avisuddeler.