… men: I starten af artiklen bliver folkeskolen anno 2020 sammenlignet med folkeskolen 1920. Der står ligefrem, at "måden, vi indretter vores skolesystem på … ikke [har] ændret sig synderligt i de mellemliggende år".
Jeg er lærerstuderende på 3. år på VIA Aarhus. Til sommer bliver jeg dansk- og historielærer. Det meste af min undervisning i begge disse fag har peget i retning af en række læringsprocessor, som bestemt ikke følger den – i mine øjne – mere gammeldags, monotone tavleundervisning. Vi har været omkring en hel del forskellig teori, tilgange til læring samt didaktiske og pædagogiske metoder, som lige netop gør op med denne type undervisning. I vores LIS-modul gennemgik vi tilmed alle de større ændringer i folkeskolen – fra de praktiske til de mere politiske.
Jeg undrer mig gevaldigt over, hvorfor folkeskolen bliver præsenteret, som den gør, i denne artikel. Hvordan kan det være, at det er sådan diskursen er? Det er ikke min opfattelse fra min praktikperiode, at den mere klassiske, gammeldags undervisning er almindelig blandt lærerne på skolerne i landet, men jeg kan naturligvis tage fejl (så må I endelig rette på mig).
Er det virkelig den folkeskole, jeg skal undervise i?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.