Er der håb?

I en kommentar til valget den 18. april skriver forfatteren Carsten Jensen i en artikel den 20.06.15 i Politiken bl.a. :”Den afgående regering er et helt enestående eksempel på, hvordan man kan erobre magten uden på noget tidspunkt at udnytte det håb om forandring, der var drivkraften.”

Citatet får mig til at tænke på og relatere til det nu snart forgangne skoleår med den revidererede folkeskolelov. Der er blevet ryddet godt og grundigt op, og målene for undervisningen er blevet forenklede. Nye læseplaner lægger op til en veltilrettelagt og effektiv undervisning i tysk.

Men alle håb for en fortsat fornuftig situation for lærerne er blevet lagt død via lov 409, der i det forgangne år næsten har umuliggjort deltagelse i kortere kurser med et fagligt-pædagogisk sigte og samtidig gjort det vanskeligt at deltage i udvekslingsrejser, lejrskoler i udlandet mv.

Læs evt.: http://www.folkeskolen.dk/556472/faglige-kurser--det-kan-du-skyde-en-hvid-pind-efter

Et er lov 409, der tager ethvert initiativ fra lærerne, noget andet er tildelingen af det vejledende timetal til faget. Med 1 time i 5. klasse, 2 timer i 6. klasse og 3. timer i 7, 8 og 9. klasse, kommer eleverne i bekneb med, at undervisningen kan leve op til de målbeskrivelser, der er fastsat. Det kan allerede nu slås fast, at der er for få timer i især 8, men også i 9. klasse. Der er ganske vist ikke noget krav om, at skolerne skal tilbyde et timetal svarende til det vejledende timetal. Det står kommunerne frit at øge timetallet. Det er der desværre ikke mange folkeskoler, der gør. Her må eleverne søge til private grundskoler for at få en optimal undervisning, og det kan vel næppe være meningen.

Der bliver nu med en ny regering nedsat et nyt undervisningsudvalg, der skal tage stilling til undervisningsproblematikken i fremtiden.

Hvorfor ikke starte på en frisk og droppe lov 409 til fordel for en undervisning, hvor (tysk)lærerne igen får tid til at dygtiggøre sig fagligt-pædagogisk, får tid til at forberede sig ordentligt i forhold til fælles mål og får tid til at rette opgaver på et forsvarligt niveau, der kan hjælpe eleverne frem til bedre resultater? Det er der brug for især i faget tysk, når man ser på karaktergennemsnittet ved de afsluttende prøver og sammenligner med eksempelvis faget engelsk.

Der bliver også rig mulighed for at prioritere faget tysk i hele skoleforløbet, hvis de politiske udsagn, der kommer til udtryk i artiklen ”Hvor skal jeg sætte mit kryds?” http://www.folkeskolen.dk/565822/hvor-skal-jeg-saette-mit-kryds bliver en realitet.

Det bliver spændende at se, hvad der kommer ud af de regeringsforhandlinger, der forløber i disse dage.