Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Engelsklærer: Jeg taler ikke engelsk hele tiden i min undervisning

Jeg har med stor interesse læst bachelorprojektet ”Skal vi altid tale engelsk?”. Det konkluderer, at vi engelsklærere simpelthen ikke er gode nok til at opretholde engelsk som klasserumssprog. Jeg burde føle mig ramt - for jeg er én af de engelsklærere. Men jeg er træt af igen at få dårlig samvittighed over, at jeg ikke er god nok. For jeg gør i virkeligheden mit bedste.

Maria Roneklindt
Maria Roneklindt Lærer og Folkeskolens engelskrådgiver
Start debatten
14. oktober 2021, kl. 11:40

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det kan godt være, jeg ikke snakker engelsk hele tiden i min undervisning, men jeg taler det nok til, at min elev skriver til mig på engelsk. Kan man andet end blive stolt og rørt som engelsklærer?

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Maria Roneklindt er Folkeskolens engelskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: roneklindt@gmail.com

Jeg kunne skrive alverdens undskyldninger for, hvorfor jeg som engelsklærer ikke taler engelsk i undervisningen 100 % af tiden. Men dem vil jeg spare jer for. Jeg tror nemlig godt, I kender dem. Ellers kan I læse det udmærkede bachelorprojekt ”Skal vi altid tale engelsk”, som netop også kigger ind i disse undskyldninger - eller forklaringer om man vil - for hvorfor vi ikke bare taler engelsk hele tiden.

Den perfekte drømmeverden

Det handler jo ikke om, at vi ikke ved, hvor vigtigt det er at opretholde engelsk som klasserumssprog. Vi ved godt, at hvis vi som lærere holder fast og insisterer på at kommunikere på engelsk, så vil vores elever også i højere grad forsøge. Og de vil lære, at kommunikationen sagtens kan lykkes, selvom der er ord, man ikke lige kender. De vil tilegne sig strategier for at gøre sig forståelige, de vil hjælpe hinanden, og alt vil gå op i en højere enhed. I den perfekte drømmeverden.

Folkeskolen er virkeligheden

Folkeskolen er ikke den perfekte drømmeverden. Folkeskolen er virkeligheden - på godt og ondt. Og vi kan have nok så mange hensigter og ambitioner om engelsk som klasserumssprog (og alt muligt andet), men virkeligheden spænder nogle gange ben. Og det er okay. Vi gør det, så godt vi kan. Det gør vi alle sammen. I min undervisning betyder det, at jeg har lektioner, hvor alt spiller. Jeg har også lektioner, hvor noget spiller. Og så har jeg lektioner, hvor ingenting spiller. Det kender I sikkert alt til.

Jeg gør det godt nok

Jeg får ikke noget ud af at give mig selv dårlig samvittighed over ikke at tale engelsk hele tiden i min undervisning. Jeg taler engelsk så meget som muligt. Nogle gange taler jeg bevidst ikke engelsk. Nogle gange smutter den bare. Men når jeg modtager en besked på Aula fra en elev, der lige skulle spørge om noget til den kommende opgave, og jeg ser, at h*n har skrevet til mig på engelsk, så ved jeg, at jeg i virkeligheden gør det godt nok.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Engelsklærer: Jeg taler ikke engelsk hele tiden i min undervisning

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS