På DLF's forestående kongres skal de delegerede tage stilling til et forslag fra hovedstyrelsens flertal om iværksættelse af forsøg med engelsk fra 1. klasse. Det er et forslag, som sender nogle helt forkerte signaler.
Af alle fag i folkeskolen er engelsk formentlig det mindst nødlidende. Danske børn og unge bader allerede i engelsk, og man skal ikke rejse meget rundt i denne verden for at opdage, at de på netop dette punkt er foran langt de fleste af deres udenlandske jævnaldrende. Dermed ikke sagt, at de ikke kan blive endnu bedre. Skal de absolut det, er der imidlertid bred enighed i det sprogfaglige miljø om, at rim og remser i syvårsalderen ikke vil rykke noget målt på afgangsniveau. Så skal der satses på de ældste klassetrin.
Med andre ord: Hvis folkeskolen virkelig har et par hundrede millioner om året tilovers, så findes der massevis af forslag til, hvordan pengene kan gøre mere gavn.
Men hvis engelsk fra 1. klasse er en fejlsatsning, vil forsøgsresultaterne afsløre det, hedder det så. Javist, men resultaterne vil først foreligge efter ni år. Desuden: Hvis forsøgsresultater gør indtryk på politikerne, hvad i al verden laver vi så med for eksempel nationale, obligatoriske test? Lad mig minde om, at i 1993, da engelsk blev flyttet ned i 4. klasse, var politikerne flintrende ligeglade med anbefalingerne fra Folkeskolens Udviklingsråd. Man evaluerede dengang 60 forsøg med tidlig engelskundervisning, der ifølge deltagerne selv havde været overordentligt vellykkede, men som i den uvildige, eksterne evaluering blev beskrevet som rent spild af penge.
Ingen forskning har siden modsagt dette. Kongressen bør drage konsekvensen og tage dette forslag af bordet.
Engelsk fra 1. klasse
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.