En stemme fra Vestegnen

Det er tirsdag d. 23. marts. 9.b samles om bålet, snobrødsdejen bliver snoet. Der snakkes om alt, der grines, der synges fødselsdagssange. Vi er samlet.

Det er føste gang siden d. 11. december, at vi er samlet som klasse. De foregående måneder har vi set hinanden på skærmen. Metaltrætheden er begyndt at sætte ind hos alle. Som vi sidder der ved ildens knitren, kommer spørgsmålene. Er vi forberedt godt nok til prøverne? Kan vi komme ind på vores uddannelser? Hvad forventes der af os? Jeg prøver at svare på det jeg kan. Men der er stadig mange ubekendte. Jeg henter papir og blyant. Begynder at skrive ned hvad de siger. Det tager pludselig form. Som et brev.

Kære Pernille

Vi går i 9. klasse på Egelundskolen i Albertslund. Vi har været sendt hjem siden d. 11. december. Sidste år mistede vi fysisk undervisning i 3 måneder. I dette skoleår bliver det 4 måneder, indtil videre. Vi har stor forståelse for, at der er lukket ned. Sidste år blev alle prøver aflyst. Hvorfor mener du, at de kan gennemføres i år, hvor den fysiske undervisning har været endnu mindre? Vi ser også en ubalance i måden der bliver lukket op for 9. klasser rundt omkring i landet. De bornholmske 9. klasser har været tilbage på fuld tid i snart en måned. De Nord- og Vestjyske på halv tid. Vi savner nogle argumenter for, hvorfor vi skal til prøve på samme vilkår.

Vi savner vores fællesskab. Men vi savner også de samtaler der skaber grundlaget for, at vi udvikler os socialt og fagligt. Vi er usikre på vores fremtid. Vi er bekymret for vores muligheder for at komme ind på vores ungdomsuddannelser. Er kravene de samme? Har man samme muligheder, hvis man har haft svært ved at håndtere nedlukningen?

Hvordan skal vores lærere forberede os ordentligt på prøverne? Har vi tid nok? Hvordan skal vi indhente 7 måneders fysisk undervisning, som vi har mistet på 2 skoleår? Vi ser en usikker fremtid foran os. Vi har arbejdet under nogle forhold, som ingen var forberedt på. Vi knokler både fagligt, men mange arbejder samtidig hårdt på, at holde sammen på sig selv mentalt.

Vi ønker inderligt at komme tilbage på fuld tid. Vi ønsker at afslutte vores folkeskoletid sammen.

Bedste hilsner 9.b Egelundskolen